Gå til hoved-indhold
25. oktober 2026 - kl. 00.10

Øl, tatoveringer og feststemning: Arena Nord summede af liv

  • 2 af 15
  • 3 af 15
  • 4 af 15
  • 5 af 15
  • 6 af 15
  • 7 af 15
  • 8 af 15
  • 9 af 15
  • 10 af 15
  • 11 af 15
  • 12 af 15
  • 13 af 15
  • 14 af 15
  • 15 af 15
Af: Kanal Frederikshavn

Der var masser af mennesker, højt humør og en fantastisk stemning, da Kanal Frederikshavn lørdag eftermiddag lagde vejen forbi Arena Nord, hvor Nordic Brew Festival og Nordic Ink Festival denne weekend samlede ølentusiaster, tatoveringskunstnere og nysgerrige gæster til en festlig oplevelse.

Allerede ved ankomsten var det tydeligt, at de to festivaler havde tiltrukket mange besøgende. Der var liv og glade dage, og overalt kunne man opleve mennesker, der hyggede sig, smagte på specialøl, beundrede tatoveringskunst og nød den særlige festivalstemning.

Mere end 30 bryggerier samlet i Frederikshavn
Nordic Brew Festival bød på mere end 30 bryggerier, som præsenterede et imponerende udvalg af øl fra både kendte og mindre kendte producenter. Der var mulighed for at smage øltyper, man måske aldrig tidligere har hørt om eller prøvet.

Uanset om man er passioneret ølentusiast eller blot ønsker en hyggelig oplevelse sammen med vennerne, var der noget for enhver smag. Bag serveringerne står engagerede bryggere og ølfolk, som brænder for deres håndværk og gerne deler ud af deres store viden om øllets mange smagsnuancer.

Der var flere lokale bryggerier repræsenteret – blandt andet Skagen Bryghus, Frederikshavn Bryghus samt Bangsbo Brewing Company.

Festivalen bød desuden på livemusik, konkurrencer og forskellige underholdende indslag. Og når sulten melde sig, var der streetfoodboder klar med lækre retter.

150 tatovører fra hele verden
Samtidig dannede Arena Nord ramme om den 15. udgave af Nordic Ink Festival, der gennem årene har udviklet sig til en internationalt anerkendt tatoveringsmesse. Over 150 dygtige tatovører fra forskellige dele af verden har de seneste dage været samlet i Frederikshavn for at vise deres kunnen og skabe imponerende kunstværker på huden.

Publikum kunne komme helt tæt på tatovørernes arbejde, opleve de mange forskellige stilarter og lade sig inspirere af både små, detaljerede motiver og store kunstneriske tatoveringer.

Nordic Ink Festival blev oprindeligt skabt af lokale tatoveringsentusiaster og arrangeres i dag af Arena Nord i tæt samarbejde med en række af de deltagende tatovører. Festivalen har gennem årene opnået stor anerkendelse og er blevet fremhævet som en af Nordens bedste tatoveringsmesser.

En fantastisk festivalstemning
Da Kanal Frederikshavns udsendte besøgte festivalerne lørdag eftermiddag, var der travlhed og masser af aktivitet. Gæsterne bevægede sig rundt mellem de mange stande, og der blev både snakket, grinet og hygget. Kombinationen af specialøl, international tatoveringskunst, musik, underholdning og god mad gav de besøgende en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...