Gå til hoved-indhold
23. oktober 2026 - kl. 00.10

Politisk uenighed om mere kommunal støtte til legeplads i Nellemanns Have

  • 1 af 1
    Det har kostet 853.008 kroner at etablere legepladsen i Nellemanns Have. Foto: Peter Jørgensen
Af: Michael Frederiksen

Socialdemokratiet stemte for at give Nellemanns Haves Venner endnu et tilskud til legepladsen, men et flertal i Udvalget for Økonomi og Strategi stemte nej. Derfor imødekommer Frederikshavn Kommune ikke ansøgningen.

Nellemanns Haves Venner søgte om et tilskud til legepladsen, der blev indviet 1. august 2024. Kommunen støttede projektet med 25.000 kroner i 2024 og 50.000 kroner i 2025.

Det har kostet 853.008,53 kroner at etablere legepladsen. Nellemanns Haves Venner har fået finansieret de 581.250 kroner af forskellige fonde. Entreprenøren tilbød at lægge ud for arbejdet, så Nellemanns Haves Venner kunne afdrage de 271.758,83 kroner til denne.

Det udestående er nu reduceret til 150.000 kroner, inklusive moms. Nellemanns Haves Venner forventer at nedbringe beløbet yderligere ved hjælp af egne midler inden årets udgang.

Direktionssekretariatet indstillede, at ansøgningen ikke imødekommes, da der allerede er givet tilskud.  

Indstillingen kom til afstemning. For stemte Jon Andersen (V), Jens Borup (V), Mette Hardam (V), Jens Nygaard (Æ), Peter Sørensen (C), Søren Visti (F). Imod stemte Gitte Kiilerich (A), Karsten Thomsen (A) og Liv Lundholm Pedersen (A).

Socialdemokratiet ønskede at yde et tilskud på 150.000 kroner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...