Lokal psykoterapeut: Måske mangler børn ikke flere tilbud, men flere trygge voksne

Fredag danner Idrætscenter Vendsyssel i Vrå ramme om et topmøde om børn og unges mistrivsel, hvor flere af Nordjyllands kommuner og Region Nordjylland samles for at drøfte fælles ambitioner på dette område.

- Vi taler ofte om behandlingstilbud, ventelister og indsatser, og det er berettiget. Men samtidig er det ofte med et fokus på den udfordring og adfærd vi ser og ikke altid i lige så stort omfang, hvad der ligger bag, mener Tanja Hestvang.

Ifølge hende findes der ofte mennesker omkring børn og unge, som ligger inde med værdifuld viden om udvikling, relationer, tidligere oplevelser, tillidsforhold, med mere. Det er derfor ikke altid en sundhedsprofessionel, der gør den største forskel først, men den eller de voksne, som allerede er der.

- For nogle børn er det en lærer, for andre en pædagog, en bedsteforælder, en træner eller en familieven. Forskning og erfaring peger igen og igen på, at én stabil og omsorgsfuld voksen kan have enorm betydning, og være den relation, der bliver broen til håb, trivsel og udvikling for børn og unge, siger Tanja Hestvang.

Hun oplever, at voksne holder sig tilbage, fordi de er bange for at sige noget forkert, ikke vil blande sig, er i tvivl om relationen, og ofte møder en tvivl i dem selv om, hvad der er det "rigtige" at gøre.

- Vi behøver ikke have alle svarene. Det vigtigste er ofte at turde spørge uden at konkludere forud. At være nysgerrig og blive i kontakten, også når barnet eller den unge trækker sig eller virker afvisende, fortæller Tanja Hestvang.

Det talte sprog er de voksnes domæne. Derfor kan voksne ifølge Tanja Hestvang hjælpe ved at sætte ord på følelser og tanker, som barnet eller den unge endnu ikke selv kan formulere eller er bevidst om.

- Mange børn og unge ved godt, at noget føles forkert og opleves svært, men mangler ordene. Her kan den voksne hjælpe ved forsigtigt at sætte ord på det, de observerer eller starte med at sætte ord på, hvordan de selv ville have det i samme situation. Ikke for at definere barnets oplevelse, men for at skabe et sprog for det, der er svært og udfordrer, forklarer Tanja Hestvang.

Hun mener samtidig, at samfundet ofte kommer til at fokusere på problemerne frem for mennesket bag dem.

- Hvis vi vil forstå børn og unges mistrivsel, skal vi passe på, at vi ikke bliver så optaget af diagnosen, adfærden eller det oplevede problem med et barn eller ung, at vi overser forklaringen. Bag enhver adfærd findes et menneske, som forsøger at fortælle os noget. Spørgsmålet er, om vi har nok tillidsfulde voksne omkring børn og unge, som har tid til at lytte aktivt og ikke dømmende.

For Tanja Hestvang er budskabet enkelt:

- Nogle gange skaber vi ikke bedre muligheder for forandringer med nye tilbud eller større ambitioner. Ofte begynder forandringer i én tryg relation, der ser mennesket bag adfærden.