23. oktober 2026 - kl. 16.10
Glenn Smed fortæller om sin passion for Tour de France
Glenn Smed, som er medejer af Café Mathilde i Sæby, fortæller om sin helt store passion for Tour de France. Det sker, når Alliance Francaise Frederikshavn onsdag 28. oktober kl. 19.30 holder møde hos Advokatfirma HjulmandKaptain i Frederikshavn.
Glenn Smed har gennem mange år haft helt særlige forbindelser til Tour de France og mange af rytterne. Café Mathilde bærer da også tydeligt præg af hans tilknytning til cykelsporten.
Glenn Smed har gennem en længere årrække opbygget en stor vennekreds i kredsen af Tour de France. Det har givet ham et enestående indblik i livet inden for verdens største cykelløb.
Det bliver en personlig fortælling om Tour de France set indefra.





































