Gå til hoved-indhold
23. oktober 2026 - kl. 11.10

Stor skuffelse hos Blackhawks' Old Ladies - vinder comeback uden kamp

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Uden at spille er Frederikshavn Blackhawks Old Ladies nu videre til kvartfinalerne i pokalturneringen i floorball. Alligevel er spillerne skuffede.

Blackhawks' tidligere "stjerner" havde nemlig set frem til deres comeback i årets danske pokalturnering. Ikke mindre end 18 spillere var der på holdkortet - alle tidligere ligaspillere.

Men desværre indløb der tidligt fredag morgen et afbud fra Randers Raptors' damehold, som skulle være søndagens modstander.

Skuffelsen var til at tage og føle på, men Blackhawks Old Ladies ser nu fremad mod lodtrækningen til årets kvartfinaler.

Her er Blackhawks' suveræne ligahold sammen med Aalborg Flyers allerede kvalificeret, og det fjerde hold findes i weekenden i kampen mellem AaB Floorball og Snejbjerg.

- Vi ser frem mod lodtrækningen og håber naturligvis ikke, at vi trækker Blackhawks 1, siger Old Ladies' kaptajn, Helle Højbjerg Grønbech, som glæder sig til kvartfinalen sidst i november.

Blackhawks 1 kvalificerede sig til kvartfinalerne med en sejr på 33-1 ude over Hørning.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...