Gamle dage: "De Fire" fra Frederikshavn

Gruppen bestod af de tre søskende Ellen Jensen, Tage og Henning Christensen samt Ellens mand, Svend Jensen. Der var tale om en amatørgruppe. Tage var til daglig overpakmester, Henning kioskejer og viseforfatter, Ellen husmoder og Svend salgsinspektør.

Barndomshjemmet lå på hjørnet af Abildgårdsvej og Rimmens Alle, og det var et hjem, hvor der til enhver familiesammenkomst blev lavet underholdning af forskellig art. Specielt når det var fastelavn, så skulle alle møde op i de mest fantastiske udklædninger. Der fandtes efter sigende ikke det instrument, man ikke i "Bakkefamilien", som de kaldte sig, kunne spille på.

Familien stammede fra Læsø, hvor bedstefaderen Jens Christian, kaldet "Læsø Christensen" blev født i Byrum i 1864. Både bedstefaderen, hans søn Conrad og sønnesøn Tage var ansat hos DSB.

I 1947 fik gruppen deres debut til en skyttebasar, og i 1948 deltog de i en amatørkonkurrence på Kilden i Aalborg. Siden turnerede de rundt i det meste af landet, dog undtaget Sjælland, som de aldrig fik indtaget.

Det var dog mest i Vendsyssel, at de optrådte med deres revyagtige gøglerier. Jeg har spurgt Tage Christensens søn, Arne Hagstrøm, hvorfor de egentlig startede gruppen. Han svarer: "Det har jeg ikke et konkret svar på, men jeg tror bare ikke, de kunne lade være. De havde et motto: "Der findes ej større glæde end den at glæde andre".

De fleste af teksterne var hjemmekomponerede.. De foretrukne instrumenter var guitar, rumsterstang, triangel, basun og vaskebrædt.

Selv oplevede jeg som dreng gruppen underholde stort set hvert år til Ungdomsborgens sommerfester i Møllehusdalen, Når "De Fire" var på scenen, var der altid sort af mennesker på festpladsen foran scenen, og David Nyborg Kristensen var ikke altid helt tilfreds, hvis de blev ved alt for længe. Folk brugte jo ikke penge, så længe der var god underholdning på scenen.

Repertoiret var en skøn blanding af viser og små sketches. Jeg husker "Klynge Niels og Petra", "Mit navn er Steen, med det ekstra ben", "Høje hatte", "Knagsted", "Høstgilde" og mange, mange flere.

Jeg har aldrig selv oplevet det, men har hørt, at det kunne hænde, at Ellen reciterede et digt af Jeppe Aakjær, eller man sang en af de kendte viser af Sigfred Pedersen, "Kathinka, Kathinka".

I 1975 blev Ellen kåret som "Årets kvinde" i Frederikshavn som repræsentant for hele gruppen.

I 1976 lavede DRs Tage Mortensen, som også var frederikshavner, en radioudsendelse om gruppen. Her fortæller Tage om, hvordan han og Henning "går i kælderen" og får idéerne til de mange numre, som Henning laver de fleste af teksterne til. Vi hører også om de mange kufferter, de er nødt til at have med til alle deres kostumer og får en smagsprøve på nogle af numrene. I "Knagsted"-sketchen er der flere gode:

Knagsted kommer ridende ind på hest. En til lejligheden fremstille paphest (kan ses på et af billederne). Anders i skikkelse af Tage spørger:

• Nå, Knagsted, du kommer til hest i dag. Har du fået så god plads, at du har plads til en hest?
• Nej, nej, han står da ved siden af min seng, Anders.
• Men sig mig, har du hesten stående ved siden af dig selv i sovekammeret?
• Ja, svarer Knagsted.
• Hvad så med lugten?, spørger Anders.
• Med lugten? Den må han sgu da selv om
• Jeg synes, han er lidt urolig, siger Anders. Han er vel ikke bidsk?
• Jo, du kan da tro, han kan bide, siger Knagsted.
• Han har da bidt mig her i låret, men så fik jeg sat et stykke hundekød der.
• Jamen hørte jeg rigtig, siger Anders. Hesten har bidt dig i låret, og lægerne opererer et stykke hundekød i. Jamen, hvordan går det?
• Ja, det er da rent galt, når jeg skal forbi en telefonpæl.

I et af de afsluttende numre, ender det med, at de vil lave et helt nyt parti,, "Knagsted parti".

Ved de kommunale parkunderholdninger om sommeren på friluftstribunerne i Møllerhuset og Plantagen var Tage i mange år den perfekte konferencier, og gruppen underholdt også ofte til disse arrangementer.

Stenbidernes årlige kåring af årets mand inddrog også "De Fire". Tage i skikkelse af "Kong Neptun" og sammen med Ellen som "Klynge Niels og Petra".

Udover at optræde som "De fire" tog Henning, Ellen og Tage ved siden af ud som Nissefar og Nissemor til foreskellige foreningers juletræfester.

Gruppen forsatte, indtil Tage døde i 1978, Svend i 1981, Henning i 1986 og Ellen i 1987.

Stor tak til Tage Christensens søn, Arne Hagstrøm, for hjælp med oplysninger om gruppen og stille såvel lydfil samt fotos og scapbøger til rådighed.