Gå til hoved-indhold
24. november 2025 - kl. 12.11

Mandagsmagasinet får besøg af en mand, der aldrig sidder stille

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Dan Højgaard Kristensen er en mand,  som aldrig sidder stille. Det erkender han selv, og når man hører hans historie, er der vist noget om det. Han er gæst i dag kl. 18.00 i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.

Dan Højgaard Kristensen har boet i Frederikshavn siden 1980. Han er uddannet slagtersvend og har arbejdet blandt andet i Danmarksgade hos slagter Evald Hansen, på Wendbo i Sæby og som butiksslagter ved Damsgaard i Frederikshavn.

Han har desuden produceret flere en 100 millioner patroner på AMA Ammunitionsfabrikken "Krudten" i Elling.

I 2021 startede han projektet Løb 4 Sagen - en frivillig forening, der i år er blevet kåret som Årets Forening 2025 i Frederikshavn Kommune.

Dan har også haft modvind. Han blev diagnosticeret med kræft i 2018, men løb San Francisco Marathon Golden Gate tre måneder efter operationen, så det er nok rigtigt, at Dan aldrig står stille, siger vært Gitte Hansen, Radio FCMR.

Lad os håbe, at han kan sidde stille en times tid, når han er hovedperson i Mandagsmagasinet 24. november på Radio FCMR

Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Eller hør programmet som podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...