Natteravnene i Frederikshavn fejrer 25-års jubilæum til Foreningernes Dag
Lørdag 30. august har Natteravnene eksisteret i Frederikshavn i 25 år. Jubilæet fejres til Foreningernes Dag kl. 11-14. Natteravnene står med deres pavillon i gågaden i Frederikshavn, hvor de deler kagemand (først til mølle), varm/kold kakao, saft og slik ud fra kl. 11.00.
- Kom og besøg os og hør lidt om, hvordan det er at være Natteravn, og hvad vores formål er, lyder opfordringen fra Natteravnene.
Natteravnene skaber tryghed, nærvær og trivsel og er medvirkende til at forebygge vold og hærværk.
Natteravnene Frederikshavn er en frivillig forening, der selv skal finde midler til den daglige drift. De sender derfor en tak til deres sponsorer – uden dem er det ikke været muligt at arrangere denne dag og kunne leve op til Natteravnenes formål.
Natteravnene i Frederikshavn er frivillige voksne, der i de sene aften- og nattetimer går en tur i gademiljøet, typisk fredage og lørdage, hvor de unge er i byen, men også til andre større arrangementer og til folkeskolens sidste skoledag. Natteravnene kan kendes på deres gule jakker og de færdes altid i hold på tre personer.
Natteravnenes hovedformål er, at de skal være gode rollemodeller for de unge, og at de ved deres blotte tilstedeværelse er med til at skabe tryghed og dialog mellem unge og voksne.
Fakta om Natteravnene
- Natteravnene blev stiftet i 1998 som en frivillig landsdækkende social organisation.
- Mere end 30.000 frivillige har deltaget siden starten, heraf er cirka 3.000 aktive i dag. I Frederikshavn/Sæby er vi i foreningen 18 aktive og 8 passive Natteravne.
- Natteravnene gennemfører på landsplan cirka 50.000 vandringer om året. I Frederikshavn/Sæby vandrede vi i 2024 75 vandringer.
- Natteravnene færdes altid i hold på te med deltagelse af både mænd og kvinder i de karakteristiske gule jakker.
- Natteravnene er uafhængige af køn, alder, religion, politik og etnisk oprindelse.
- En Natteravn deltager typisk 5-10 gange om året. En tur varer normalt to-fire timer.