Adgang til vores data SKAL foregå rigtigt af de rigtige - PUNKTUM! 

Debatten har raset, den er personlig, sprogbruget er nogle gange ud over alt ordentlighed - og ingen tvivl om, at mange får afløb for et eller andet.

Nii’s hjemmepleje holder sig ikke tilbage på egen Facebook-side og det er jo ikke noget nyt. Hvordan skal en kommune måles - og hvordan skal en privat leverandør?

Følelserne om drømmescenariet - holdningerne til ret og rimeligt, dem kan vi ALLE have og vi har ret til at ytre os. Vi har ret (og pligt i min optik) til at vælge de politikere, som vi har mest tillid til kan og vil løfte ansvaret.

Økonomien kan man beslutte politisk, hvor stort budgettet skal være, man kan indgå aftaler med eksterne leverandører - og det der skal leveres/hvem der kan få er beskrevet i loven. Kvalitetesoplevelsen - den er ene og alene den enkelte borgers/modtagers oplevelse.

Datasikkerheden derimod, måles ikke på synsninger/pragmatiske tilgange!

Efter mit bedste kendskab til GDPR-regler, så er der altså ikke noget at forhandle om.

● Tilsynspligten (egenkontrol) skal løbende ske hos den private leverandør - faktisk er de selv DPO-ansvarlig. 
● Tilsynspligten er ligeledes hos kommunen (DPO) af den private leverandør.
● Hvis/når et brud - selv ved en fejl sker, er der sanktions- og indberetningspligt.

Og oveni det er der retningslinjer og tidsfrister - det er lovbestemt. Det er jo ikke for sjov vores data beskyttes.

Vi forarges, når vores data ikke behandles med respekt - ærgerligt, når det styres af følelser eller der skabes mistillid.

Vi kender det jo. Ringer du på din ægtefælles vegne - fordi du måske er bedst til økonomi eller dialog om sygdom, så bliver ægtefællen altid bedst om samtykke.

Hvis der kører en sag i medierne, hvor en læge/offentlig myndighed beskyldes for at “have snaget”, så ved vi godt, hvordan vi reagerer.

Med rette - for vores data skal kun tilgås af dem, som er direkte ansvarlig for/har et legalt ærinde til at kigge på netop dine oplysninger.

Nii’s Hjemmepleje kan være super dygtige og have et varmet hjerte - men der er et men. Sætningen fra kommunen - giver jo en bekymring:

Frederikshavn Kommune har efter mistanke om uretmæssig tilgang af borgeres personlige oplysninger henvendt sig til Nii’s Hjemmepleje og bedt dem bekræfte, at denne arbejdsgang ophører.

Da det ikke er sket, har kommunen som dataansvarlig set sig nødsaget til at fjerne den fulde adgang til journalføringssystemet CURA.

Og så er der forløbet med “arbejdsnedlæggelse” - etc. efterfølgende. En samarbejdspartner bør have en stor interesse i - samarbejde. Nu har jeg set på Nii’s opslag på Facebook og indlæg på Kanal Frederikshavn det seneste års tid, og har undret mig over tilgangen til kommunen, herunder debat om vasketøj m.m.

Ikke fordi jeg benytter hjemmepleje - men blot af almindelig interesse for service og forvaltning i vores kommune. Naturligvis har alle ytringsfrihed, men formen kan godt give indtryk af, at det ikke er en 
samarbejdspartner, men det er jo kun følelser hos mig, og jeg kan bedst lide at lave faktatjek, når følelserne kommer i spil.

Jeg har set opslag fra Nicolai (indehaver af Nii's Hjemmepleje, red.) med forargelse over en video vores borgmester Jon Andersen lagde op i april, hvor kommunen ønsker flere private aktører til et udbud.

Som kommentar til den video kritiserer Nii’s ejer borgmesteren for at tale om en tidligere leverandør, der gik konkurs. Nicolai kalder virksomheden velrenommeret og synes Jon er arrogant omkring den sag.

Det fremgår af data - at leverandøren før konkursen meddelte kommunen, at virksomheden var nødlidende i april 2024. Det vil jeg kalde rettidig omhu/reelt samarbejde, så kommunen kunne agere i forhold til de mange berørte borgere. Og fakta er, at virksomheden gik konkurs i juli 2024.

Alt kan ikke vurderes på sociale medier - eller på lokal TV, det ved vi alle. Jeg er personligt varm tilhænger af pragmatiske medarbejdere, mennesker som ikke styres af rigide arbejdsgang. Mennesker som”bare fikser”, hvor man kan.

Jeg er varm tilhænger af, at nogle hjælpemidler bare skal gives, når behovet er der, hvad enten det er et “strømpeværktøj” eller et kaldeapperat.

Jeg ved, at “kultur” og “ledelse” - alene - kan gøre en stor forskel fra forskellige enheder/leverandør. MEN opslag i vores personlige data - og regler for det, kan IKKE gradbøjes. Og derfor ser jeg på sagen med fokus på fakta og bevidstheden om, at samarbejdsophør faktisk ikke bør foregå på medier.