Gå til hoved-indhold
13. oktober 2026 - kl. 13.10

Frederikshavn Bingohal "Knækker Cancer" på fredag

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Bingohal støtter igen i år Knæk Cancer 2026. Det sker ved et stort bankospil på fredag 16. oktober kl. 18.30, hvor alt overskud ubeskåret går til Knæk Cancer.

 

- I 2025 satte vi flot rekord for vores indsamling, hvor vi donerede 40.000 kroner. Det vil vi selvfølgelig se, om vi kan slå i år, så vi håber, at der kommer rigtig mange i hallen i Hobrogade 7, siger Mogens Johansen på egne af Fællesklubben.

Han håber, at mange vil støtte op om det velgørende projekt.

- Det er vores måde at støtte op om en sag, der berører os alle på den ene eller den anden måde. Så kom og få en hyggelig aften i Bingohallen, lyder opfordringen fra Mogens Johansen.

I løbet af aftenen vil der være overraskelser i form af sponserede gaver fra leverandører og håndværkere. Derudover donerer Anitas cafeteria indtægter fra salg af kaffe til det gode formål.

Der vil være mulighed for at købe et fyrfadslys til 10 kroner, som må stå på bordet under spillet. Pengene herfra går også ubeskåret til det gode formål.

- Vi tænder løbende lysene til minde om dem, vi havde kær. Dem, vi gerne vil mindes, og dem, der kæmper mod denne frygtelige sygdom. Alle frivillige hjælpere i hallens daglige virke glæder sig meget til at støtte op om dette arrangement, pointerer Mogens Johansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...