Nicolaj Thomsen fra Skagen tildeles Årets Guld Harald 2025
Mandag 7. juli kl. 17.30 starter fejringen af Årets Guld Harald på forpladsen ved Arena Nord. Det er syvende gang, at prisen uddeles i samarbejde med Spar Nord, Harald Nielsens familie og Arena Nord.
Årets modtager bliver Nicolaj Thomsen, som er født i Skagen i 1993 og spillede fodbold i Skagen, indtil han var 13 år. Derefter spillede han tre år i FfI, inden han skiftede til AaB. Han opnåede hele 122 kamp for AaB i Superligaen, inden han i 2016 blev solgt til franske FC Nantes. Det blev dog kun til 13 førsteholdskampe i det franske, inden turen i 2017 gik til FC København, hvor det blev til 86 kampe i Superligaen.
Nicolaj Thomsen var med til at vinde Superligaen for AaB i 2013-2014 og også pokalturneringen samme år.
Og i FCK blev det til to mesterskaber i sæsonen 2016-2017 samt 2018-2019 – og pokalturneringen vandt han i FCK i sæsonen 2016-2017.
Nicolaj Thomsen opnåede en enkelt A-landskamp i 2014, men spillede hele 32 landskampe for forskelle ungdomslandshold U/18 - U/19 og U/21.
I dag spiller han i 1. divisionsklubben B.93.
Der er som altid gratis stadionplatte og sodavand/øl til alle, som kommer til Harald Nielsen Plads mandag 7. juli kl. 17.30.
Årets Guld Harald modtager 25.000 kroner sponseret af Spar Nord Bank samt en flot medalje sponseret af familien Nielsen.
Tidligere modtagere af Årets Guld Harald:
2019 David Nielsen
2020 Peter Møller
2021 Søren Frederiksen
2022 Fortuna Hjørring
2023 Joakim Mæhle
2024 Jesper Grønkjær
Programmet for dagen bliver nogenlunde således:
Kl. 17.30: Indvielse af ”Bette Halle” – nyt poesiværk i Poesiparken. Værket står ved Harald Nielsens Plads
Kl. 17.45: DJ Varmer op ved Harald Nielsens Plads
Kl. 18.00: Velkomst ved toastmaster, Jens Gaardbo
Kl. 18.15: Tale ved viceborgmester, Peter E. Nielsen
Kl. 18.25: Spar Nords Anders Krøgh hylder Harald Nielsen
Kl. 18.30: Rudi Nielsen og Anders Krøgh, Spar Nord overrækker Årets Guld Harald
Kl. 18.45: Tale og interview med prismodtageren
Kl. 19.00: Gratis pølser øl og vand til alle
Kl. 19.00: DJ spiller på forpladsen og deltagerne fra Cup No. 1 marcherer forbi Harald Nielsens statuen.
Kl. 20.00: (ca.): Tak for i aften