Gå til hoved-indhold
23. juli 2026 - kl. 17.07

Professionel brandmand besøger Skagen Sommermarked

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

For et år siden var der brand i Skagen Klitplantage. Da alt udstyr var i brug, søgte indsatslederen nye muligheder. Det viste sig, at på Falck-stationen i Brønderslev har man nogle frivillige, som passer noget veteranudstyr.

Her havde de en MAN-brandbil, som blev sat i drift ved stationen i Brønderslev i 1990. I 2013 faldt den for aldersgrænsen og blev taget ud af drift.

Bilen bliver stadig passet, plejet og synet, og ved skovbranden blev den erklæret aktiv og operativ, og Rasmus Rye Simonsen blev som deltidsansat holdleder på stationen i Brønderslev sendt afsted mod Skagen til tre dages vagt. Den nu pensionerede brandbil gjorde det godt i Skagen.

- Det er lykkedes os at få besøg af Rasmus og MAN-brandbilen ved vores Sommerfest på Skolemarken fredag. Her kan de 100 institutionsbørn og andre komme ind og sidde i bilen, men også få taget flotte billeder, fortæller arrangør Allan Jensen og fortsætter:

- Da Rasmus Rye Simonsen til hverdag er ansat på Brandstationen på Flyvestation Aalborg, hvor han kører de voldsomt store og moderne Panther Rosenbauer-brandbiler, der skal kunne slukke en flybrand i høj fart m.m., kan man godt sige, at det er første gang, vi ser en ”rigtig” brandmand i Skagen.

En af de voldsomme Crashtendere fra Flyvestation Aalborg blev også afgørende for den sidste brand på Hulsig Hede, hvor den var det eneste køretøj, som kunne køre ind i den sandede jordbund og bekæmpe ilden med fuldt sprinklerudstyr under bilen for egen beskyttelse.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...