Ny naturbrand syd for Skagen blev nedkæmpet på halvanden time
Der opstod onsdag aften brand i det samme område syd for Skagen, som sidste år i juli blev ramt af en stor naturbrand. Nordjyllands Beredskab oplyser dog kl. 22.40 til TV2 Nord, at branden er slukket.
Nordjyllands Beredskab blev alarmeret ved 21-tiden.
- Vi var klar til at trykke på den store knap. For det første tænker vi, at det burde ikke kunne brænde igen. Så det er lidt underligt, siger indsatsleder Thomas Boelt til TV2 Nord og tilføjer, at de på turen på vej til Skagen gjorde sig mange overvejelser om, hvordan de skulle gribe det an efter sidste års erfaringer:
Der er tale om et område på cirka 200 kvadratmeter, som blev ramt af branden, men den er nedkæmper, lyder meldingen kl. 22.40.
- Vi går med termiske kameraer her lidt endnu, men vi kender området rigtig godt, og vi tror ikke, det blusser op, udtaler Thomas Boelt.




































