Gå til hoved-indhold
26. februar 2024 - kl. 13.02

SOS Nord fra Frederikshavn viste flot skøjteløb på skøjtebanen i Blokhus

  • 1 af 1
    Sofia Norman Eilers, Chilie Vejrup Terp, Maia Galkina, Sascha Malia Tamborg, Caroline Klinge, Agnes Lindgren og Naja Marie Hørby deltog i lørdagens opvisning under åben himmel i Blokhus.
Af: Michael Frederiksen

I lørdags stillede Skøjte-og sportsforening Nord i Frederikshavn op med syv skøjteløbere i alderen 6-15 år og lavede en opvisning i Blokhus.

Vejret var skønt, og publikum mødte talstærkt op, da de syv løbere viste deres egne programmer i Blokhus.

Et program er en serie til et stykke musik, som skøjteløberne bruger, når de konkurrerer. I programmet viser de på koreografisk vis til musikken færdigheder som pirouetter, spring og trin.

Niveauerne på isen i Blokhus spændte lige fra yngre løbere, der deltager i begynderkonkurrencerne Funskate, til konkurrenceløbere, der deltager i større konkurrencer på højt niveau.

Løberne nød en anderledes form for opvisning med mange bifald fra publikum og efterfølgende hygge med kage og varm kakao.

Hvis man gerne vil se disse dygtige skøjteløbere og mange flere, så bliver det muligt 24. marts, hvor Skøjte og sportsforening Nord holder et brag af et 10-års jubilæumsshow i Iscenter Nord i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...