112
26. september 2023 - kl. 10.09
Stjal Trimble til 120.000 kroner fra Big Dollar-byggeplads i Frederikshavn
En GPS af mærket Trimble til en værdi af 120.000 kroner er i weekenden stjålet fra byggepladsen mellem Hjørringvej og Rimmens Allé i Frederikshavn, hvor Big Dollar er ved at bygge sin butik.
Strømmen på byggepladsen blev afbud omkring midnat natten mellem lørdag og søndag, så Nordjyllands Politi vurderer, at det er gerningstidspunktet.
Der er brudt et vindue til et modulkontor op. Ud over den kostbare GPS-enhed er der stjålet to computerskærme af mærkerne Samsung og Philips.
En Trimble bruges af entreprenøren til store anlægsprojekter.
- Vi hører gerne fra folk, der har set, hørt eller ved noget om dette indbrud. De bedes i givet fald kontakte os på 1-1-4, udtaler politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.





































