To nye smagninger i Gourmet-Butikken: Skotsk whisky og portvinsfestival
Snart blænder Gourmet-Butikken på Maigårdsvej i Frederikshavn op for to nye smagninger. Denne gang er det henholdsvis skotsk whisky samt den årlige portvinsfestival, der er i centrum for de populære smagninger.
Fredag 22. maj kl. 18:00 er der fokus på skotsk whisky hos Gourmet-Butikken.
- Er du nysgerrig på skotsk whisky - eller vil du bare have en hyggelig aften med masser af smag og gode historier? Så inviterer vi til en stemningsfuld whiskyaften med temaet “Skotland Rundt”, hvor vi smager os gennem forskellige stilarter og udtryk fra det skotske whiskylandskab. Fra de mere elegante og frugtige noter til de kraftigere og mere intense aftapninger med dybde og karakter, fortæller Rasmus Nedergaard Larsen fra Gourmet-Butikken.
Aftenens smagning bliver guidet af Silas fra Mac-Y, som med passion og stor viden tager gæsterne sikkert gennem oplevelsen. Undervejs får du både fortællinger, nørdede detaljer og smagsnoter - så både nybegynderen og den erfarne whiskyentusiast kan være med.
Med i billetprisen får du:
* Guidet smagning af otte udvalgte skotske whiskyer
* To stk. smørrebrød
* En øl eller vand
* Dessert i form af Gourmet-Butikkens håndlavede trøffelkugler fra Trøfleriet
Der er et begrænset antal billetter til denne aften, så det er med at være hurtig, hvis du vil sikre dig en plads. Billetter købes her.
Elsker du portvin, cocktails, god mad og sommerhygge? Så skal du sætte kryds i kalenderen lørdag 6. juni, hvor Gourmet-Butikken inviterer til Frederikshavn Portvinsfestival - Summer Edition 2026.
- For andet år i træk samler vi portvinselskere til en helt særlig dag - og i år løfter vi oplevelsen i samarbejde med Café Vert i Frederikshavn, hvor arrangementet afholdes fra kl. 12.00-16.00. Vi har igen allieret os med Nordjysk Vinimport, som guider gæsterne gennem et bredt udvalg af udsøgte portvine og spændende cocktails med portvin - perfekt til sommerens hyggelige stunder.
Festivalen afholdes som en walk-around smagning, hvor man frit kan gå på opdagelse blandt standene, smage i dit eget tempo og nyde stemningen undervejs. Der er omkring 100 siddepladser til rådighed, så man har mulighed for at slå sig ned og tage en pause i løbet af dagen. Café Vert sørger for lækre serveringer, i form af små anretninger, som kan nydes i tidsrummet kl. 12:30-13:30. Vi glæder os til en stemningsfuld sommerdag i portvinens tegn, siger Rasmus Nedergaard Larsen.
Prisen er 399 kroner og inkluderer følgende:
* Smagsprøver på et bredt udvalg af udsøgte portvine samt lækre cocktails med portvin
* Guidning og fortællinger fra eksperterne hos Nordjysk Vinimport
* Lækre serveringer fra Café Vert i form af små anretninger, som kan nydes i tidsrummet kl. 12:30-13:30.
* Mulighed for at købe eksklusive tilbud, der kun gælder denne dag
Der er 150 billetter til salg, og prisen er 399 kroner. Billetter kan købes her.
Der er stadig få billetter tilbage til Gourmet-Butikkens Old St. Croix-smagning fredag 24. april. Se mere her.




































