Gå til hoved-indhold
112
31. januar 2022 - kl. 11.01

Væltede træer, masser af vand og to ødelagte veje

  • 1 af 4
    FOTO: Lars Hansen
  • 2 af 4
    FOTO: Lars Hansen
  • 3 af 4
    Søndag stod vandet højt i Skansehavnen, men allerede i dag er situationen igen mere normal.
  • 4 af 4
    Søndag stod vandet højt i Skansehavnen, men allerede i dag er situationen igen mere normal.
Af: Michael Frederiksen

Stormen Malik var relativ flink ved Frederikshavn Kommune, når man spørger afdelingsleder Peter Nielsen, Park & Vej.

De mest synlige skader er to ødelagte nedkørsler til strandene i Skiveren og Kandestederne, og det er nærmest hverdagskost, når stormen raser. Begge veje skal nu genetableres med blandt andet stabilgrus. Det arbejde går i gang, når vandet trækker sig længere tilbage.

Peter Nielsen oplyser endvidere, at Park & Vej fik meldinger om et par håndfulde væltede træer over veje og cykelstier. Ingen mennesker kom til skade, men træerne skulle selvfølgelig fjernes, og det klarede Park & Vej i samarbejde med Falck.

Mange har sikkert også bemærket, at vandet flere steder i går stod højt på østkysten. Det kan forklares med, at presset fra Kattegat er så stort, at vandet fra bække og åer, som normalt ledes ud i havet, taber kampen mod vandmasserne fra Kattegat. Men også her er meldingen fra Peter Nielsen, at Park & Vej har styr på situationen.

Allerede i dag er der mere normale tilstande. Det fremgår af de to billeder over artiklen fra Skansehavnen i Frederikshavn, som viser, at situationen flere steder har ændret sig meget på et døgn.


Politiet har haft en urolig weekend. Stormen skabte ikke øget travlhed - tværtimod. En enkelt narkobilist blev stoppet, inden Malik meldte sin ankomst.

Da fredag blev til lørdag, stoppede politiet en 25-årig mand fra en af Frederikshavns nordlige oplandsbyer. Det viste sig, at han havde indtaget kokain, og der blev også fundet en lille mængde kokain i bilen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...