Gå til hoved-indhold
18. januar 2022 - kl. 00.01

Veludført lakforsegling beskytter bilen mod rust

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Peter Marquard

Autoopretning Vendsyssel på Suderbovej er blevet forhandler og distributør af DITEC lakkonservering i Danmark. Firmaet udfører selv lakkonservering på egne værksteder i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg og vil fremover servicere andre DITEC-centre i Danmark med produkterne til lakforsegling- og konservering.

- Uanset hvilken bil du ejer, er en veludført lakforsegling en god ide. Lakkens vigtigste opgave er, at beskytte de underliggende flader mod rust. Desuden giver en lakkonservering er flot visuel effekt. Bilens lak udsættes dagligt for påvirkning fra blandt andet salt, sol, vaskeridser, nedbør og mekanisk slitage. Det betyder, at overfladen bliver mere mat og samtidig sidder snavs også lettere fast. Det bliver sværere at holde bilen ren og øger risikoen for rustangreb. En lakforsegling giver et beskyttende lag til bilens eksisterende lak, hvilket især er aktuelt, når der ligger salt på vejene, som der gør i øjeblikket, understreger Dorthe Nelleberg fra Autoopretning Vendsyssel.

DITEC lakforsegling udføres i fem trin for at give den bedste holdbarhed og den bedste beskyttelse af bilen, og der findes forskellige niveauer af lakforsegling, hvor en keramisk lagforsegling er det ypperste inden for plejen af lakken på bilen.

- Ved en keramisk lakforsegling bliver bilens overflade særligt afvisende overfor luftforurening og snavs. Vinden blæser det af, når bilen er i bevægelse, og det letter det generelle vedligehold af bilen. Samtidig får bilen en flot dyb glans, som vil imponere de fleste, når lakken bliver dybdepoleret- og renset. Har man en ny bil, bevarer man bilens flotte lak, og har man en bil med lidt år på bagen, bliver lakken frisket gevaldigt op med dybde rens. Hvad den enkelte har brug for, vejleder vi kunden professionelt om, siger Dorthe Nelleberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...