Gå til hoved-indhold
12. april 2024 - kl. 11.04

Venstre i Frederikshavn Kommune indkalder til opstillingsmøde

  • 1 af 1
    Lone Haugaard stiller op som Venstres borgmesterkandidat.
Af: Michael Frederiksen

Mandag 27. maj afgøres det, hvem skal der være Venstres borgmesterkandidat ved kommunalvalget 16. november 2025. Det oplyser Venstre i Frederikshavn Kommune i en pressemeddelelse.

Venstre i Frederikshavn Kommune har opstillingsmøde mandag 27. maj. Alle nuværende medlemmer er via indkaldelsen opfordret til at møde og gøre brug af deres medlemsindflydelse.

Du skal i henhold til Venstres vedtægter have betalt kontingent 30 dage inden opstillingsmødet for at måtte afgive din stemme. Det vil sige, at det stadig er muligt at melde sig ind i partiet, hvis du ønsker at have indflydelse på, hvem der skal være borgmesterkandidat.

- Har du en holdning til, hvem der er den bedste profil og dermed det bedste bud på kommunens næste borgmester, interesserer du dig for din nære hverdag, er du politisk interesseret og ønsker indflydelse og inddragelse, så er det nu du skal melde dig ind og gøre din indflydelse gældende, lyder opfordringen fra Louise Jæger, formand for Venstre i Frederikshavn Kommune.

Indtil videre har byrådsmedlem Lone Haugaard fra Østervrå oplyst, at hun forsøger at blive ny borgmesterkandidat for Venstre.

Ved valget i 2021 var Mette Hardam Venstres borgmesterkandiat. Fire år tidligere var Jytte Høyrup partiets frontfigur. Begge gange har partiet haft skuffende valg, og Socialdemokratiet har opnået absolut flertal i byrådet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...