Gå til hoved-indhold
28. september 2021 - kl. 00.09

WH-back skal opereres - ude fire-seks måneder

  • 1 af 2
    FOTO: Danmarks Ishockey Union
  • 2 af 2
    Mads Larsen blev skadet sæsonens anden kamp, ude mod Aalborg Pirates. Foto: Danmarks Ishockey Union
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn White Hawks må undvære sin stærke back Mads Larsen i fire til seks måneder. Han skal opereres på torsdag.

26-årige Mads Larsen, der er i gang med sin sjette sæson i White Hawks, udgik med en skulderskade i sæsonens anden kamp, ude mod Aalborg Pirates.

- Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, at jeg skal opereres. Jeg ville ønske, jeg kunne spille, men det er desværre det rigtige og det nødvendige at gøre i min situation, fortæller Mads Larsen til Kanal Frederikshavn.

Det er ikke første gang, at skulderen sætter den offensive back med det knaldhårde skud ud af spillet. I 2018 blev han skadet i skulderen, da han i april trænede med A-landsholdet. Han havde haft problemer med skulderen i igennem længere tid, men nu var det nødvendigt med en operation.

Det var hans "raske" skulder, som gik i stykker i lokalopgøret mod Aalborg Pirates.

- Jeg skal opereres på torsdag. Jeg kender ikke helt udsigterne, men normalt siger man fire-seks måneder med den operation, jeg skal have, oplyser Mads Larsen.

I 2018 var det forventet, at Mads Larsen ville gøre comeback omkring 1. december, men allerede 19. oktober imponerede han på isen i en hjemmekamp mod Hvidovre - hør, hvad Mads Larsen udtalte til Kanal Frederikshavn efter kampen:

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fvideos%2F2230073337261135%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowfullscreen="true" allow="autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...