Yoga og meditation har reddet Michaels fremtid

- Jeg bliver aldrig rask. Det har jeg erkendt, men jeg er stolt over, at jeg er kommet ud på den anden side, siger den 42-årige frederikshavner, der også har accepteret, at der står "førtidspensionist" på visitkortet i stedet for "travl forretningsmand".

Det gik galt en lørdag i vinterferien i 2007. Michael Mogensbæk var i Bangsbo-skoven med sine børn. Ulykken skete på den stejle bakke bag Restaurant Møllehuset.

- Jeg kunne ikke bevæge mig og havde svært med at trække vejret, forklarer han.

Michael Mogensbæks tur på en såkaldt "sidde-kælk" (røv bræt) sluttede brat. Han slog halebenet op i rygsøjlen, så ryghvirvlerne blev mast sammen, og brysthvirvlen blev slået til kileform. Han håbede, at der bare var tale om et slag, men dagen efter blev smerterne for store. Turen gik til Sygehus Vendsyssel i Hjørring, og de næste otte måneder var han iklædt korset fra hals til skridt, liggende derhjemme. Genoptræningen foregik på Gigtplejehjemmet i Frederikshavn, hvor gode fysioterapeuter fik ham på benene igen.

- Jeg troede på det, husker Michael Mogensbæk, som det tidspunkt var nybagt husejer i Frederikshavn, indehaver af to Marcus-butikken i Skagen og Brønderslev og butikschef i Marcus i Aalborg Storcenter.

Allerede under genoptræningen opgav han at være butikschef i Aalborg. Han sagde i stedet for ja til at løse nogle marketingsopgaver på Marcus' hovedkontor i Randers.

- En efterårsdag i 2008 på vej hjem fra Randers gik noget helt galt. Jeg havde store smerter og brød sammen. Smerter overtog min krop, og jeg kunne ikke holde på vandet.
Hen over julen blev det værre og værre. Jeg kom i røntgen på Skørping Privathospital, hvor lægerne konstaterede, at min ryg var kollapset. Jeg kunne ikke længere holde mig oprejst, og alt var kaos. Jeg var ufattelig tæt på lammelse i benene. Hvis jeg skulle undgå lammelse, var jeg nødt til at gennemgå en omfattende og risikofyldt rygoperation.

1. marts 2009 var Michael Mogensbæk under kniven i flere timer. Han fik indopereret proteser som erstatninger for de ødelagte ryghvirvler og et jernbur hen over midten af rygsøjlen. Efter en måned på hospitalet var han klar til at komme hjem til genoptræning igen. Men i de efterfølgende måneder mistede han troen på, at det kunne lade sig gøre at komme tilbage til det liv, han havde før. Han gav simpelthen op inden i.

- Jeg havde voldsomme smerter og troede ikke på noget som helst. Alle sagde, at jeg var så ung, og jeg skulle nok komme mig igen. Men det er svært at være i 30'erne og se sig selv ligge der med voldsomme smerter, og det skulle vare ved de næste 40-50 år. Butikkerne gik desuden dårligt, og der var problemer i mit ægteskab. Jeg var ikke den, jeg var,da vi giftede os, og Jeg mistede troen på livet, erkender Michael Mogensbæk.

31. december 2010 blev han så ringet op af Marcus-koncernen. Nu var tøjfirmaets tålmodighed opbrugt. Marcus købte de to butikker i Skagen og Brønderslev tilbage. Det betød samtidig, at Michael Mogensbæks daværende kone mistede sit arbejde, idet hun var butikschef i Marcus Skagen.

- Jeg følte, at tæppet blev revet væk under mig. Den identitet og selvtillid, som jeg havde opbygget igennem 12 år i Marcus, røg i vasken. Og jeg tog min kone med i faldet.

2. januar 2011 tog Michael Mogensbæk til psykolog, og hurtigt blev han sendt videre til Tværfagligt Smertecenter i Aalborg. En disposition, som viste sig at være rigtig og enormt vigtigt for hans liv.

- Jeg kom med i et projektforløb på smertecenteret, som blandt andet lærte mig, at ens identitet ikke ligger i arbejdet, man udfører, men hvordan man selv er. De hjalp mig igennem den sværeste tid i mit liv. Lærte mig at leve med smerterne og leve med den krop, jeg var blevet sat i bås med.

Kort efter blev han også tildelt førtidspension.

- Det er et mirakel, at mine to prinsesser er kommet til verden under den her periode. Mit underliv var blevet mast i ulykken, jeg var proppet med medicin, og jeg var smerteplaget 24/7. Men med kærlighed kan man overleve meget. Min daværende kone betød alt i den her periode af mit liv. Ja, hendes familie og min familie var fantastiske, siger Michael Mogensbæk.

Desværre holdt ægteskabet ikke. Michael og hans kone gik fra hinanden i 2012.

- Jeg ramte igen en mur. Det var nok den sværeste tid alene. Jeg fik angstanfald og troede ikke på en dyt. Jeg befandt mig i et smertehelvede og var presset og stresset. Du er omgivet af de bedste mennesker, du kan tænke dig, men føler dig alligevel palle-alene i verden, fordi ingen forstår dig. Det føles som at være i en osteklokke, forklarer Michael Mogensbæk.

- Heldigvis havde jeg mine kærlige og dejlige børn. De gjorde det, der skulle til for, at jeg ikke opgav livet. Dem står jeg i evig gæld overfor.

Som der står skrevet på Michael Mogensbæks arm:
My Kids Gives Me The Strength!
Aya - Smilla - Mikkel - Mathilde

Efter fem meget lærerige år besluttede han, at han skulle videre fra Tværfagligt Smertecenter i Aalborg. Centret var som et sikkerhedsnet for ham, men han ønskede at komme videre. Væk fra alt der handlede om sygdom og smerter. Han var allerede begyndt at fotografere, men der skal ske noget nyt i livet. Hans krop skreg efter hjælp.

Det blev yoga. Han husker tydeligt hans tilstand, da han første gang traf instruktør Mette Timm fra Timmz Yoga.

- Jeg havde ingen balanceevne, var stiv som et bræt og havde slappe muskler. Jeg kunne kun bukke mig få cm forover, og jeg var træt af livet. I starten gik jeg til yoga to gange om ugen, og det gjorde jeg i et halvt år. Det var en fantastisk følelse af lethed og smidighed, der ramte min krop. Jeg kunne allerede efter 3-4 uger se fremskridt. I samme periode var jeg også til et foredrag, som handlede om at bruge meditation og åndedræt som medicin. Det var lige mig. Der blev færre af de hårde dage, hvor alt er et smertehelvede, og min migræne forsvandt også. Jeg har nu ikke haft migræne i et år.

Det var faktisk gået så godt, at Michael Mogensbæk og hans læge mente, at det var en god idé at skære ned på morfin-forbruget. Det er lykkedes. I stedet for at tage 105 mg hver dag, er Michael nede på 45 mg. Og målet er at komme helt ned på 10 mg. Hans nervemedicin er også nedadgående. Han dyrker yoga hver dag og går desuden på et hold fire gange om ugen. Derudover har han travlt med meditation og åndedrætsøvelser.

- Jeg blev bidt af en gal Yogi, og de seneste tre-fire måneder har jeg dyrket yoga og meditation hver eneste dag. Jeg går hos TimmZ Yoga to-tre gange ugentligt og en enkelt gang om ugen hos Voksen Yoga i siloen. Resten af ugen gør jeg brug af det om morgenen og om aftenen.

- Jeg får ilt til blodet og hjernen, og min krop udskiller en positiv energi, forklarer Michael Mogensbæk, som nu for første gang i otte år for alvor tør tro på fremtiden.

Han ønsker selv at være yogalærer, og han går i gang med Børne-yoga uddannelsen til november. Det er populært i større byer som København, Aarhus og Aalborg, men er endnu ikke kommet rigtig i gang i Frederikshavn.

- Mette Timm er startet på det, og jeg håber meget på at kunne hoppe på den vogn, hun har startet. Derudover vil jeg holde foredrag med titlen "Yoga som medicin". Her håber jeg at kunne hjælpe andre patienter i samme hårde hverdag, som jeg har været i. Jeg håber at kunne udbrede en forståelse for yogaen og meditationen og gøre den mere spiselig. Mange synes nok, at det kan blive lidt hokus-pokus på afstand, men når man når helt ind i sin egen sjæl og finder roen og kraften tilbage, så er der intet, der slår den følelse.

- Det lyder lidt hippieagtigt, og jeg er godt klar over, at det virker sådan for mange mennesker. Men der er mange smertepatienter som mig og helt almindelige mennesker, der vil have gavn af at vide, hvor langt man kan komme, hvis man bruger åndedrætsøvelser og yoga i sin hverdag.