Gå til hoved-indhold
28. februar 2026 - kl. 15.02

Inner Wheel i Frederikshavn uddeler 16.000 kroner til børn og ældre

  • 1 af 3
    Fra venstre ses Johanne Ulsøe Christensen, IW, Gitte Funch, formand Ældresagen, Grethe Jensen, Ældresagen, Kirsten Wejling, præsident IW, Mona Jordansen, frivillig Barnets Blå Hus, Pia Bondersholt, frivillig Barnets Blå Hus, og Jytte Tidemand, IW. Foto: Jørgen Anker Simonsen
  • 2 af 3
    Foto: Jørgen Anker Simonsen
  • 3 af 3
    Foto: Jørgen Anker Simonsen
Af: Michael Frederiksen

I forbindelse med sin årlige fødselsdag markerer Inner Wheel i Frederikshavn traditionen tro begivenheden ved at støtte lokale foreninger.

I år har klubben valgt at sætte fokus på både børn og ældre i Frederikshavn Kommune.

Der uddeles i alt 16.000 kroner, fordelt med 8.000 kroner til hver af de to modtagere: Barnets Blå Hus og Besøgsvennerne hos Ældre Sagen.

Hos Inner Wheel vækker det særlig glæde at kunne støtte Barnets Blå Hus, så foreningen får mulighed for at skabe gode oplevelser for børn og deres familier.

Samtidig er klubben glad for at kunne bidrage til Besøgsvennerne, som med indsatsen er med til at skabe nærvær og livsglæde for ældre borgere i Frederikshavn.

Med donationen ønsker Inner Wheel at bakke op om det lokale frivillige arbejde og gøre en positiv forskel for både de yngste og de ældste i kommunen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...