16 ledige pædagog-stillinger i kommunen
Det er en kendt sag, at Frederikshavn Kommune har mange ledige stillinger, når det gælder social- og sundhedsassistenter, men lige nu søger kommunen også hele 16 pædagoger.
Det fremgår af Frederikshavn Kommunes hjemmeside under "ledige stillinger".
Kommunens nyeste daginstitution, Børnehuset Golfparken i Frederikshavn, søger tre pædagoger - både til børnehave og vuggestue.
Børnehuset Golfparken er normeret til 75 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn med fokus på natur og bevægelse.
Børnehuset Bangsbo, der søger to pædagoger, ligger med skoven som nærmeste nabo og med gåafstand til Skovbørnehaven, som er en del af Børnehuset Bangsbo, der p.t. rummer 61 børn.
SenhjerneskadeCenter Nord på Anholtvej i Frederikshavn søger fire pædagoger på grund af stigende behov i komplekse opgaver samt indflytning af nye borgere.
SenhjerneskadeCenter Nord er et hjem for voksne mennesker med en moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.
Der er endvidere ledige pædagogstillinger følgende steder:
Specialtilbuddet Koktvedstien, Frederikshavn
Skovbørnehaven, Frederikshavn
Børnenes Hus Lærkereden, Frederikshavn
Børnehuset Molevitten, Elling
Børnehaven Øster Dahl, Frederikshavn
Børnehuset Hånbæk, Frederikshavn