Rock i Frederikshavn 2027 melder udsolgt
Sent lørdag eftermiddag kom Rock i Frederikshavn med en chokerende melding. Der er udsolgt til 2027-udgaven af Frederikshavns mest populære musikfest.
- Det er dejligt, og vi er meget stolte og glade, siger talsperson Casper Høgsted fra Rock i Frederikshavn.
Målet var at sælge halvdelen af dr 6.400 billetter, da billetsalget begyndte fredag aften i Sparekassen Danmark i Frederikshavn.
Det lykkedes at sælge 4.078 billetter.
Fredag aften, og lørdag fortsatte den store interesse, og lørdag kl. 17.20 lød følgende budskab fra Rock i Frederikshavn:
UDSOLGT!
Rock i Frederikshavn 2027 finder sted lørdag 12. juni. På plakaten er allerede Queen Machine, TV-2, SAVEUS, Dodo & The Dodos, Sømændene, GOBS og HUGORM. Endnu et navn mangler endnu på plakaten.
Rock i Frederikshavn har de seneste år fået lov til at udvide kapaciteten fra 5.000 til 6.400 gæster, fordi arrangementet foregår på et større område end tidligere.
Forsøger I nu at overbevise myndighederne om, at der er plads til 7.000 gæster på koncertområdet?
- Vi skal lige have armene ned og i arbejdstøjet, så må vi se, udtaler Casper Høgsted.




































