Gå til hoved-indhold
01. oktober 2026 - kl. 16.10

Seks FfI-brydere udtaget til internationale stævner

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Der er stor glæde i FfI Brydning, hvor hele seks unge brydere er blevet udtaget til internationale stævner i efteråret som en del af Danmarks Brydeforbunds nye satsning, Udviklingstruppen 2.0 og Denmark’s Next Generation.

De udtagne brydere er Sarah Gyldendal Davidsen, Petrine Verner, Nellie Mose, Vilja Christine Mathiasen, Sebastian Schmidt Christiansen og August Thaarup Marinussen.

Udtagelserne sker på baggrund af brydernes indsats, udvikling, niveau og engagement ved de fælles samlinger.

For FfI Brydning er det derfor en stor anerkendelse, at hele seks brydere fra klubben nu får mulighed for at prøve kræfter med international brydning.

- Vi er meget stolte af dem alle seks. De viser stor dedikation, træningsvilje og lyst til hele tiden at udvikle sig. Udtagelsen er en flot belønning for det arbejde, de lægger i deres brydning, lyder det fra FfI Brydning.

Nu venter nye udfordringer, stærke udenlandske modstandere og værdifuld erfaring for de seks unge brydere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...