Gå til hoved-indhold
01. oktober 2026 - kl. 09.10

Danmarkspremiere hos Uggerhøj på to nye modeller fra Leapmotor

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Det er et år siden, at Uggerhøj i Frederikshavn fik Leapmotor i butikken, og lørdag 3. og søndag 4. oktober fra kl. 10-16 holder Uggerhøj i Frederikshavn åbent hus, hvor den lokale bilforhandler har danmarkspremiere på de nye Leapmotor B05 og B03X.

- Det første år med Leapmotor er gået over al forventning, og vi får meget positive tilbagemeldinger fra kunderne, der er meget glade for B10, som de beskriver som en god, solid og driftssikker bil. Nu vokser modelprogrammet allerede med B05 og B03X, som vi glæder os til at vise frem, siger Martin Vestergaard fra Uggerhøj og tilføjer:

- Vi har de samme høje forventninger til de nye modeller fra Leapmotor. B05 er et smart hatchback med 482 kilometer rækkevidde til kun 209.990 kroner. Det er topmodellen fra Leapmotor, hvor der blandt andet er el-sæder, panorama-glastag samt sæde- og ratvarme, fortæller Martin Vestergaard.

Også modellen B03X vækker glæde hos Uggerhøj.

- Det er en kompakt og byvenlig SUV med en pris på blot kr. 189.990 for topmodellen. Trods sin størrelse er den ekstremt rummelig og med et højt udstyrsniveau, og bilen sætter en ny standard for, hvor meget elbil man kan få for pengene, mener Martin Vestergaard.

Ved køb af en af de nye modeller medfølger ét års gratis opladning fra Norlys.

Læs mere om de nye modeller og book en prøvetur her.

Stellantis ejer 51 procent af Leapmotor International, der har alle eksklusive rettigheder til at sælge, eksportere og producere Leapmotor  uden for Kina, så man kombinerer Leapmotors avancerede teknologi med Stellantis globale erfaring og forhandlernetværk.

Visse modeller er planlagt til at blive samlet på Stellantis fabrikker i Europa. Stellantis driver 14 bilmærker – blandt andet Citroën, Opel, Peugeot og Alfa Romeo. Stellantis er verdens tredjestørste bilproducent målt på omsætning.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...