Gå til hoved-indhold
14. november 2025 - kl. 14.11

700 lapper bliver til et tre meter højt juletræ i Rådhuscentret

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Julen nærmer sig, og i år har borgerne i aktivitetscentret Rådhuscentret skabt noget helt særligt – et juletræ, der skiller sig ud fra det traditionelle. Træet er nemlig tre meter højt og lavet af garn!

Siden februar har borgerne hæklet tæt på 700 farverige lapper, som er syet sammen til et imponerende juletræ. Centerets frivillige pedel har desuden konstrueret et stativ med hjul, så det hæklede kunstværk kan stå sikkert og samtidig være nemt at flytte.

For at fejre det kreative projekt inviterer Rådhuscentret til fernisering mandag 17. november kl. 13.00 i Rådhuscentret.

Arrangementet er åbent for alle borgere på efterløn og pensionister i alle aldre.

- Kom og oplev juletræet, få en hyggelig snak og kom i julestemning. Samtidig giver vi også en rundvisning til nye borgere, oplyser leder Søren Vestergaard Pedersen, Aktivitetsområde Øst.

I caféen kan der købes gløgg og æbleskiver, så alle kommer i dem helt rette julestemning.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...