Alle problemers moder er kommunens befolkningsudvikling
Byrådskandidat Steffen Sørensen (A), Lyngså, har skrevet dette indlæg: Det er tiden for løfter og gode intentioner. Ældreplejen skal styrkes. Skolerne skal bevares. Handicappede skal have bedre vilkår. Kulturlivet skal løftes. Trafiksikkerheden forbedres. Listen er lang!
Men der er bare ikke penge i kassen til hverken det hele, halve eller bare en lille del af de mange gode ønsker, så længe kommunens indbyggertal fortsat falder, gennemsnitsalderen stiger og alt for mange af kommunens unge bosætter sig uden for kommunen.
Det er ikke en stor nyhed, at Frederikshavns kommune mister indbyggere. Siden kommunesammenlægningen er der blevet over 5.000 færre indbyggere. Det er heller ikke nyt, at andelen af ældre er kraftig stigende, at en stor del af de yngre kvinder forlader kommunen og børnetallet derfor falder voldsomt.
Den negative befolkningsudvikling har været i gang længe og betyder blandt andet, at kommunen i en lang årrække planmæssigt har måtte lave besparelser, omstruktureringer og atter besparelser.
Og den bitre sandhed er, at der i de kommende år ikke er noget, der tyder på, at udviklingen vender. Når vi mødes til kommunalvalg i 2029, er der sandsynligvis 1.500 færre indbyggere i kommunen, gennemsnitsalderen steget, endnu færre børnefødsler og andelen af +65 årige kommet op i nærheden af 30 procent. Ja, vi kan faktisk takke tilflytningen af udenlandsk arbejdskraft til primært havnevirksomhederne i Skagen og Frederikshavn for, at det ikke er gået endnu værre.
Man kan selvfølgelig bare trække på skuldrene og sige, at sådan er det bare for en udkantskommune. At det kan vi ikke gøre noget ved, og vi må håbe, at Christiansborg vil bevilge endnu mere fattighjælp i de kommende år. Vi må også håbe, de sender nogle mennesker, for vi mangler også arbejdskraft – ikke mindst til ældreplejen.
Men man kan også vælge at arbejde for at vende udviklingen! Insistere på at få flere uddannelsespladser til kommunen, og ikke kun inden for det maritime område. Arbejde for et mere bredt funderet erhvervsliv, så servicesektoren får en større rolle i erhvervsstrukturen. Insistere på at infrastrukturen forbedres, så man kan bo i kommunen, men arbejde udenfor.
Og historien viser, at det godt kan lade sig gøre. Selv om universitetsbyerne suger unge mennesker som en svamp, så er kommuner som Herning og Sønderborg lykkedes med kombinationen af uddannelser, bredere erhvervsstruktur og infrastruktur, og fastholder derfor en større del kommunens unge, ikke mindst kvinder, mens de samtidig tiltrækker nye virksomheder og unge tilflyttere.
Det kræver en fuldstændig fokuseret indsats på erhvervsudvikling. Det kræver et samarbejdende Byråd, der også tør tage en procesrisiko ved myndighedsudøvelse. Det kræver, at vi insisterer på, at kommunen SKAL have markant flere uddannelser.
Det netop vedtagne budget for 2026 er et godt skridt i den rigtige retning. Vedtaget i enstemmighed, med bl.a. en styrkelse af de myndighedsafdelinger, der servicerer erhvervslivet. Men det er også kun et første skridt, der er meget mere der kan og skal gøres. Det bliver det nyvalgte Byråds vigtigste opgave.




































