Europaminister klippede den røde snor til Venstres valgbutik
Europaminister Marie Bjerre skød for alvor Venstres valgkamp i Frederikshavn Kommune i gang og åbnede partiets nye valgbutik i Danmarksgade.
Venstres valgbutik ligger på hjørnet af Danmarksgade og Tordenskjoldsgade, hvor Sportsmaster senest havde butik. Ældre borgere husker givetvis også, lokalerne husede Bikuben og senere BG Bank.
- Mange lagde vejen forbi til åbent hus, hvor der både var politiske samtaler og lidt lækkert til ganen, fortæller Peter Bagge-Nielsen, formand for Venstre vælgerforening i Frederikshavn.
Godt 50 deltog i åbningen og satte officielt gang i kampagnen sammen med borgmesterkandidat Jon Andersen og resten af Venstres hold.
- Der var godt humør og en stor lyst til at tale om politik og visioner for vores dejlige kommune. Under hele valgkampen kommer der løbende events og aktiviteter i valgbutikken, så kig forbi, nyd en kop kaffe og tag en snak om politik, opfordrer Peter Bagge-Nielen.




































