Gå til hoved-indhold
29. oktober 2025 - kl. 14.10

1.157 elever i Frederikshavn Kommune deltog i årets cykeldyst

  • 1 af 1
    Sydskolen – Sæbygaard Skoleafdeling, 7.a - modtog chokoladeboller, juice, biografbilletter og popcornmenu.
Af: Michael Frederiksen

​​​​​​​I september deltog 1.157 elever fra Frederikshavn Kommune i den landsdækkende kampagne Alle Børn Cykler, hvor skoleklasser på landsplan konkurrerer om flest cykeldage.

Hvert år i september sætter Cyklistforbundet fokus på at skabe cykelglæde og inspirere elever til at bruge cyklen i hverdagen.

Frederikshavn Kommune støtter igen i år op om kampagnen og har afholdt en lokal konkurrence sideløbende med den landsdækkende – for at motivere endnu flere til at deltage. Deltagerantallet er steget med over 200 elever siden sidste år, og opbakningen fra skolerne har været rigtig stor.

- Det er fantastisk at se den stigende opbakning. Frisk luft og bevægelse styrker både sundhed og indlæring, og vi håber, kampagnen kan inspirere til gode cykelvaner, der varer ved - også efter den store cykeldyst, siger Michael Koch Sørensen, formand for Trafiksikkerhedsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Cykeldysten er nu afsluttet, og det blev til to præmier i den nationale konkurrence til eleverne i 6.b fra Frydenstrandskolen i Frederikshavn og 1.a fra Sydskolen i Sæby.

I sidste uge fik yderligere syv klasser sig en overraskelse, da Trafiksikkerhedsudvalget kom på uanmeldt besøg med chokoladeboller, juice, biografbilletter og popcornmenu til alle elever i vinder-klasserne i den lokale konkurrence.

De heldige vindere:
1. Sydskolen – Sæbygaard Skoleafdeling, 7.a
2. Skagen Skole, 6.x
3. Sydskolen – Sæby Skoleafdeling, 2.b
4. Strandby Skole, 4.b
5. Frydenstrandskolen – Buhlsvej, 5.a
6. Skagen Skole, 2.y
7. Skagen Skole, 2.x

Alle Børn Cykler kører hvert år i de første to uger i september og henvender sig til alle klassetrin. Eleverne deltager på klassebasis i en landsdækkende cykeldyst, hvor det gælder om at cykle flest dage til skole og i fritiden.

Kampagnen gennemføres i samarbejde med Novo Nordisk Danmark.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...