Husker vi børnefamilierne i Frederikshavn Kommune?
Dorte Carlsen - mor til to små børn, selvstændig og gift med en brandmand - har skrevet dette indlæg: Der tales meget – og med god grund – om ældrepleje og mangel på personale i vores kommune. Vi skal tage os ordentligt af vores ældre borgere. Men i al snakken om pleje, velfærd og arbejdskraft glemmer vi måske en vigtig gruppe: børnefamilierne.
Vi hører ofte, at ”vi skal have de unge hjem igen” efter endt uddannelse, og at ”Frederikshavn mangler liv.” Det har man talt om i årevis. Men hvad gør vi egentlig for, at unge familier har lyst til at bosætte sig og blive her?
Jeg er mor til to små børn, driver min egen virksomhed, og min mand arbejder som brandmand med syv døgnvagter hver tredje uge – oveni et fuldtidsjob. Vi elsker vores by, men vi oplever dagligt, hvor svært det kan være at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen, når pasningsmulighederne ikke følger med virkeligheden.
I de fleste institutioner kan man aflevere fra kl. 6.30 og hente senest 16.30. Men hvor mange forældre har i dag et job, der reelt passer ind i det vindue? Mange arbejdspladser har aften- og weekendvagter, butikker holder længere åbent, og vores lokale erhvervsliv udvider. Når byen vokser med nyt værft, flere arbejdspladser og flåden, så vokser behovet for fleksibilitet også.
Men hvem skal passe vores børn, når bedsteforældrene stadig er på arbejdsmarkedet, og de offentlige institutioner lukker kl. 16.30?
Aalborg Kommune har eksempelvis indført døgnpasning – og det nye universitetshospital har lagt op til pasning i døgndrift, fordi mange familier har skæve arbejdstider. Det handler ikke om, at børn skal være mere i institution, men at forældre skal have mulighed for at vælge fleksible løsninger.
For vores familie ville det betyde, at vi kunne planlægge et par fridage midt på ugen – bruge tid med børnene, tage til tandlæge og læge uden at skulle jonglere med dårlig samvittighed og logistik, der ikke hænger sammen.
Hvis Frederikshavn virkelig vil være en by med liv, vækst og familier, så må vi turde tænke nyt. Vi skal selvfølgelig passe på vores ældre – men vi skal også passe på de familier, der skal bære kommunen fremad.
For uden børnefamilier, ingen fremtidig arbejdskraft.
Uden børn – ingen by med liv.
