Gå til hoved-indhold
26. oktober 2025 - kl. 11.10

Mød de ni spidskandidater til KV25 på Kanal Frederikshavn

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Kanal Frederikshavn giver dig mulighed for at komme tæt på de ni spidskandidater til kommunalvalget i Frederikshavn Kommune tirsdag 18. november.

Vi har lavet ni valgudsendelser med spidskandidaterne på Quality Hotel The Reef i Frederikshavn.

Hver udsendelse varer cirka 15 minutter, og vi bringer den første udsendelse mandag 27. oktober.

Kanal Frederikshavns valganalytiker, Anders Broholm, medvirker i alle ni udsendelser.

- Vi har lært, at det bliver et rasende spændende kommunalvalg. Kandidaterne har budskaberne klar, og vi er blevet lidt klogere på de strategiske overvejelser. Hvem peger de på som borgmester, og hvem vil selv gerne være borgmester? Man kan godt glæde sig, mener Anders Broholm.

Vi bringer valgudsendelserne med to dages mellemrum, og vi lægger altså ud mandag 27. oktober, hvor du kan møde Dansk Folkepartis spidskandidat, Thomas Hjort.

På valgaftenen sender vi direkte fra Arena Nord, hvor vi står lige ved siden af politikernes valgcafé. Det bliver en valgaften med tabere, vindere og drama. Det tør vi godt love. I teaseren siger vi, at vi sender fra kl. 20.00, men vi går allerede i gang kl. 19.30.

 

 

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...