Gå til hoved-indhold
24. oktober 2025 - kl. 11.10

Niels Hausgaard tilbage i Arena Nord - det går stærkt med billetsalget

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I går begyndte salget af Niels Hausgaards nye show "SAMMEN KASTER VI DEN FØRSTE STEN". Niels Hausgaard besøger Arena Nord lørdag 21. marts 2026. Der er plads til 1500 gæster. Halvdelen af billetterne er allerede solgt.

- Titlen vil jeg ikke prøve på at forklare. Tanken kom til mig, og jeg fandt ud af, at den er god at tænke over, fortæller 81-årige Niels Hausgaard.

Han har igen Rikke Thomsen med på touren.

- Jeg er glad for, at hun vil med igen. Hun er en spændende musiker og en god ven. Hun er ung og en del af en verden, der aldrig bliver min. Vi er meget forskellige. Er det ikke fantastisk?, spørger Niels Hausgaard.

Han er i fuld gang med at samle materiale til sit nye show.

- Tiden inspirerer ikke til megen munterhed, men det skal nok gå. Vi overvejer en frisk version af "Er De dus med Himlens fugle".

Koncerten i Arena Nord finder sted lørdag 21. marts kl. 19.30. Køb billetter her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...