Gå til hoved-indhold
22. november 2023 - kl. 14.11

Bliv vagt til VM i Arena Nord - mangler at besætte 100 frivillige vagter

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Har du lyst til at være frivillig under VM i kvindehåndbold i Frederikshavn i dagene 29. november til 13. december, har du stadig chancen. FfI Håndbold mangler at besætte cirka 100 ud af 700 vagter.

- Vi vil så gerne have de sidste vagter på plads, så vi er klar til 15 dages VM i Frederikshavn, siger Tove Varmløse fra FfI Håndbold, som har ansvaret for at besætte de frivillige vagter.

Alle vagter bliver nøje instrueret i, hvad de skal. Det kan for eksempel være pladsanvisning, scanne billetter eller stå vagt ved VM's pressecenter.

Der er tale om vagter i Arena Nord. Der er fælles briefing hver dag – og selvfølgelig mad og drikke.

FfI har flere ledige pladser, der skal findes frivillige til. Det drejer sig blandt andet om følgende dage:

Søndag 3. december
Lørdag 9. december (fra kl. 16.00)
Søndag 10. december
Onsdag 13. december (fra kl. 11.00)

Har du lyst til at hjælpe, kan du tilmelde dig som frivillig her.

Det er også muligt at sende en mail til Lene Skovbak Nielsen eller en sms (29486190) til Tove Varmløse Malmberg.

- Det bliver super hyggeligt, og vi håber, at endnu flere vil være med til VM-festen, så vi kan fordele vagterne på flere hænder, siger Tove Varmløse Malmberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...