Gå til hoved-indhold
30. august 2022 - kl. 12.08

Borgmester: Jeg er voldsomt skuffet

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    18 kommuner får i alt 619 millioner kroner i særtilskud, men Frederikshavn Kommune betragtes for andet år i træk ikke som en vanskeligt stillet kommune.
  • 4 af 4
    18 kommuner får i alt 619 millioner kroner i særtilskud, men Frederikshavn Kommune betragtes for andet år i træk ikke som en vanskeligt stillet kommune.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune får 0 kroner i støtte fra puljen til vanskeligt stillede kommuner. Det har Indenrigs- og Boligministeriet netop offentliggjort. Borgmester Birgit S. Hansen er "voldsomt skuffet".

Frederikshavn Kommune havde søgt om 49 millioner kroner i tilskud i 2023. I 2022 modtog Frederikshavn Kommune heller ingen penge fra puljen, men i de foregående fem år har kommunen i gennemsnit modtaget 14,4 millioner kroner.

- Jeg er voldsomt skuffet over, Frederikshavn Kommune ikke får fra puljen. Dog kan vi konstatere, at der er nogle kommuner, der er sværere stillet end os, men det ændrer ikke ved, at vi har nogle strukturelle udfordringer, som giver faldende indtægter og stigende udgifter, og dem kan vi virkelig godt bruge nogle penge til at dæmme op for, siger Birgit S. Hansen til Kanal Frederikshavn.

Frederikshavn Kommune sidder i disse dage og ser på tallene til næste års budget og har ventet på udmøntningen af denne pulje.

- Det gik ikke som håbet, og det er jeg skuffet over. Dog havde vi ikke lagt dem ind i det tal, vi kender for næste år. Så vi har på fornuftig vis ikke regnet dem ind, oplyser borgmesteren.

I 2022 blev der "kun" uddelt 360,4 millioner kroner til vanskeligt stillede kommuner. Puljen er i 2023 øget markant til 619 millioner kroner. Især krigen i Ukraine og de efterfølgende prisstigninger gør, at mange kommuner har ekstra hårdt brug for flere penge denne gang.


Men Frederikshavn Kommune må altså for andet år i træk kigge i vejviseren efter økonomisk støtte, mens nabokommunerne igen får en håndsrækning af Indenrigs- og Boligministeriet.

Hjørring Kommune får 30 millioner kroner i tilskud, der er 20 millioner kroner på vej Jammerbugt Kommune, Brønderslev Kommune og Vesthimmerland Kommune, Morsø Kommune får 40 millioner kroner, mens Læsø Kommune kan se frem til at modtage otte millioner kroner. Lolland Kommune er topscorer med 195 millioner kroner.

Se listen med de 18 kommuner, som får tilskud, her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...