Bymidtens overlevelse er i dag en politisk udfordring
Byrådsmedlem Peter E. Nielsen (A) har skrevet dette indlæg: Midtbyen med gågade er meget mere end butikker og cafeer. Det er byens hjerte.
Vi politikere har mange beslutninger at træffe. En af de vigtigste - om ikke den vigtigste - er at udstikke retningen for byens fremtidige udvikling.
Det forudsætter først og fremmest en vision for midtbyen. Gågaden er vigtig for byens omdømme. Gågaden i Frederikshavn har et uforløst potentiale.
Dette kræver samarbejde mellem butiksejere, bygningsejere og kommunen. Vi skal have politisk mod til at sige, hvilke type butikker vi vil have og hvor de skal være.
Bymidten er byens DNA. Derfor kræver det politisk handling i samarbejde med de involverede parter.
Jeg vil i næste periode arbejde på at gøre midtbyen mere levende og tiltrækkende ikke bare for investorer, men også for kunder og gæster.



































