Når kampen mod ensomhed bliver sparet væk

Det seneste eksempel er Frederikshavn Kommunes beslutning om at trække sig fra samarbejdet omkring March Mod Ensomhed 2026. Det er en beslutning, som både borgere og flere medarbejdere undrer sig meget over.

Et fællesskab, der har betydet noget i mange år
Tilbage i 2017 startede Patrick Cakirli March Mod Ensomhed. Baggrunden var og er alvorlig. Knap 600.000 mennesker i Danmark er ramt af ensomhed, og tallet har været stigende.

Marchens idé er både enkel og stærk: Patrick går kun, når andre går sammen med ham. Hvis ingen går med, står han stille. Det symboliserer præcis det, som kampen mod ensomhed handler om: Vi kan mere sammen end hver for sig, og mennesker har brug for mennesker.

Hvert år vandrer March Mod Ensomhed mere end 2.000 kilometer gennem Danmark, og i mange år har socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune været en aktiv del af arrangementet, når marchen kommer gennem vores kommune. Det har udviklet sig til en god tradition.

Når marchen krydser kommunegrænsen ved Flauenskjold, har borgere og medarbejdere fra værestederne mødt Patrick og resten af følget og gået med mod Sæby. Her har der været pitstop ved Værestedet Sæby i de smukke omgivelser ved Clasens Gaard, hvor borgere og medarbejdere har sørget for lidt mad, drikke og socialt samvær.

Derefter er turen fortsat mod Frederikshavn med deltagelse af både borgere og medarbejdere fra socialpsykiatrien.Efter overnatning i Frederikshavn har man næste morgen mødtes til morgenmad og hygge, inden turen gik videre mod Hjørring.

Her har borgere, medarbejdere, politikere og andre interesserede kunnet gå med - ofte helt frem til kommunegrænsen, hvor deltagere fra Hjørring Kommune har taget imod.Det er fællesskab i praksis - det er inklusion i praksis, og det er brobygning mellem socialpsykiatrien og det omkringliggende samfund i praksis.

Kommunen trækker sig få dage før starten
Derfor var det meget overraskende, da formanden for Ensomhed Danmark, Birk Engemann, 30. juli fortalte, at Frederikshavn Kommune havde valgt at trække sig fra årets samarbejde. Ifølge Ensomhed Danmark havde der i flere måneder ligget en formel aftale mellem organisationen og Frederikshavn Kommune. Alligevel meddelte kommunen få dage før årets March Mod Ensomhed skulle begynde, at man ikke længere ønskede at deltage.

Kommunens begrundelse lød: "Grundet organisationsændringer og begrænsede ressourcer har ledelsen besluttet, at det desværre alligevel ikke er muligt for Frederikshavn Kommune at indgå et samarbejde med March Mod Ensomhed i år."

Vi forstår godt, at en kommune kan være presset på ressourcer, men vi har meget svært ved at forstå denne prioritering. For der er ikke tale om et nyt og stort projekt, som kræver måneders forberedelse. Der er tale om et arrangement, man har erfaring med, og som medarbejdere og borgere tidligere har været engagerede i lyder det fra Birk Engemann.

Også medarbejdere på værestederne har givet udtryk for overraskelse. Som det meget enkelt er blevet sagt: "Der er jo ikke ret meget arbejde forbundet med det." Til gengæld kan udbyttet være meget stort for borgerne.

Nogle har brug for en medarbejder ved deres side
Det er måske netop her, man fra et ledelseskontor risikerer at overse noget helt afgørende.For nogle borgere i socialpsykiatrien er det ikke bare et spørgsmål om at tage et par gode sko på og møde op.Nogle kæmper med angst, utryghed eller andre psykiske udfordringer. For dem kan det være afgørende, at en kendt medarbejder fra værestedet går med.Det giver tryghed, og det kan være forskellen på at blive hjemme alene eller tage mod til sig og blive en del af et stort fællesskab.

Og er det ikke netop dét, socialpsykiatrien skal hjælpe mennesker med?At komme ud, at blive en del af fællesskabet, at skabe relationer og opleve, at man har noget at bidrage med.

Hvordan hænger idrætscertificeringen sammen med dette?
Beslutningen bliver endnu sværere at forstå, fordi Frederikshavn Kommune for ganske få dage siden fejrede, at kommunens væresteder og en række andre sociale tilbud er blevet idrætscertificeret.

Ved den lejlighed udtalte direktør Ulla Wernberg-Møller:"Vores mål er at skabe fællesskaber og på sigt at bygge bro til, at borgerne i stigende grad får lyst til at deltage i lokalsamfundets mange idrætstilbud. Og det er idrætscertificeringen et synligt bevis på, at vi arbejder struktureret med."

Det er flotte ord, som vi faktisk er meget enige i.Men så bliver vi nødt til at spørge: Hvordan hænger ordene sammen med beslutningen om March Mod Ensomhed?Her har kommunen et allerede eksisterende arrangement, hvor bevægelse, psykisk trivsel, fællesskab, inklusion og deltagelse i lokalsamfundet går hånd i hånd. Man kunne næsten ikke ønske sig et arrangement, der passer bedre til de ambitioner, kommunen netop har præsenteret i forbindelse med idrætscertificeringen. Alligevel vælger man at trække sig, det giver ganske enkelt ikke mening for os.

Hvem traf beslutningen?
Forvirringen bliver ikke mindre af, at der på et møde i Psykiatrifællesskabet 4. juni efter vores oplysninger var bred enighed om, at værestederne skulle bakke op om årets March Mod Ensomhed.

Hvordan kan man 4. juni være enige om at bakke op - og kort før arrangementet meddele, at kommunen alligevel trækker sig?Hvad er der sket imellem de to tidspunkter?Hvem har truffet beslutningen?Og er de medarbejdere og borgere, som faktisk kender arrangementet og ved, hvilken betydning det har, blevet hørt?

Det efterlader desværre et indtryk af, at de forskellige lag i organisationen ikke taler tilstrækkeligt sammen.Og konsekvensen er frustration blandt både borgere og medarbejdere.

Inddrag os i stedet for at beslutte hen over hovedet på os
Vi skriver ikke dette læserbrev for at angribe medarbejderne på værestederne. Tværtimod oplever vi, at flere medarbejdere selv undrer sig over beslutningen.Vores kritik handler om de beslutninger, der bliver truffet højere oppe i systemet.Vi oplever alt for ofte, at der sker ændringer i socialpsykiatrien, som borgerne bagefter skal forsøge at forstå og indrette sig efter.

Men vi er ikke bare numre i et kommunalt regneark. For mennesker, som kæmper med psykisk sårbarhed, kan genkendelighed, tryghed, relationer og faste fællesskaber have enorm betydning. Derfor kan noget, der på et ledelsesmøde måske ser ud som en lille administrativ beslutning, få langt større konsekvenser ude i virkeligheden.

March Mod Ensomhed er måske kun to dage i kommunens kalender. Men for en borger, der ellers har svært ved at komme ud blandt andre, kan de timer være en stor oplevelse og måske et lille skridt videre.

Frederikshavn Kommune bør genoverveje beslutningen
March Mod Ensomhed kommer heldigvis stadig til Frederikshavn Kommune.Mandag 21. september går turen fra Flauenskjold til Frederikshavn, og tirsdag 22. september fortsætter marchen fra Frederikshavn mod Hjørring.

Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange vil gå med.Men vi vil samtidig rette en klar opfordring til ledelsen i Frederikshavn Kommune: Genovervej beslutningen.

Der er stadig tid til at sige: Det her finder vi en løsning på.Lad medarbejdere fra værestederne deltage sammen med de borgere, som har behov for deres støtte og tryghed.Det behøver ikke være stort, dyrt eller kompliceret.Det kræver først og fremmest viljen til at prioritere fællesskabet.

For hvis vi mener noget med ordene om at bekæmpe ensomhed, skabe fællesskaber, fremme bevægelse og bygge bro til lokalsamfundet, så skal ordene også kunne mærkes i praksis.

Man bekæmper ikke ensomhed ved at trække sig fra fællesskabet.