De gode gamle dage
- Et gammelt frimærke med kong Frederik d. 9
I denne artikel mindes Hans Berthelsen sin ungdom og ser tilbage på det gode, der var, og det gode, der er kommet til.
Hvor har jeg dog tit grinet og gjort tykt nar af mine forældre, mine bedsteforældre og for den sags skyld hele deres generation, når de, da jeg var ung, lovpriste ”de gode gamle dage”.
Nu er jeg her på mine gamle dage selv faldet i den samme grøft og går tit og tænker tilbage på ”de gode gamle dage” i min barndom og ungdom i 1960'erne, 1970'erne og 1980'rne, og det er nu kommet så vidt, at jeg drister mig til at sætte noget af det på tryk.
Det var dengang:
- Man kunne købe et frimærke til 60 øre (svarer til ca. 10 kr. i dag), droppe brevet i den nærmeste postkasse og vide, at det 99,9999% sikkert var fremme ved modtageren næste dag. Om ikke om formiddagen, så om eftermiddagen. For posten kom nemlig rundt 2 gange dagligt.
- Eller man kunne sætte sig på et InterCity eller Lyntog og blive kørt direkte fra Frederikshavn til hovedstaden UDEN at skulle skifte tog - eller med togbus el. lign. Og togforsinkelser var noget, der hørte sjældenhederne til.
- Ligeså kunne man komme med tog 2 gange dagligt direkte fra Frederikshavn til Hamburg og derfra videre med fx nattog til mange europæiske storbyer, som fx Paris, Wien, Berlin.
- Havde man behov for at komme til lægen, mødte man blot op i konsultationstiden, fik et nummer og satte sig i venteværelset og efter en vis ventetid kom man ind til en RIGTIG læge. Ikke noget med at skulle bestille tid i forvejen og ikke noget med kun at komme ind til en sygeplejerske.
- Havde du spørgsmål til dine skatteforhold, tog man blot på Rådhuset og fandt skattekontoret og fik på stedet ordnet sin sag.
- Det var også dengang, der var mange færgeafgange til Göteborg – og man kunne bare tage af sted. Ikke noget med at huske pas eller bestille billetter lang tid i forvejen. Og det kostede næsten ingenting. Ofte var det helt gratis, da fribilletterne flød i stride strømme.
- Skulle der skiftes en for- eller baglygte pære i bilen, eller skiftes olie og oliefilter, så gjorde man det bare selv. Det var til at hitte ud af. Ikke en masse elektronik mv.
- Du kunne parkere din bil overalt i byen uden at skulle bekymre sig om P-skive, P-vagter og tårnhøje P-bøder
- Manglede man dagligvarer, var der altid en købmand, slagter, bager, ismejeri eller grønthandler i nærheden. Hvor vi bor i Søndergade, var der indenfor en radius af ca. 100 m alle ovennævnte forretninger.
Og sådan kunne der findes mange andre eksempler.
Men er der da ingenting, der er blevet bedre med årene?
Jo, det er der da, lidt, dem er vi bare ikke altid så gode til at huske, men vi har da:
- Fået kortere arbejdsuge. Da jeg startede på arbejdsmarkedet i 1973 var arbejdsugen på 40 timer og tidligere har den jo været endnu højere.
- Fået længere ferie. Jeg tror, jeg startede med at have ret til 4 ugers ferie, som i 1979 blev udvidet til 5 uger, for i 2001 igen at blive udvidet med en 6. ferieuge.
- Vi er også blevet beriget med internettet. Tænk på hvor let vi i dag finder oplysninger om alt mellem himmel og jord ved lige at google det. Førhen havde vi et leksikon på 25 bind, som allerede på udgivelsesdagen startede med at være forældet.
- Vi har fået arbejdsmiljøregler, der gør, at folk ikke længere bliver sat til at arbejde med farlige stoffer eller uden ordentlig beskyttelse.
- Fået uanede muligheder for at rejse ud i den store vide verden. Tidligere var det at sætte sig op i et fly kun forundt de få, da det var meget kostbart. I dag er det blevet så økonomisk overkommeligt, at de fleste kan være med.
- Lukkeloven er ændret, så man nu kan handle ind, næsten når man ønsker det.
Se, dette var starten på en række små artikler, hvor jeg med jævne mellemrum vil fortælle om ”De gode gamle dage” - om min barndom og ungdom fra ca. 1960-1980.
