Gå til hoved-indhold
23. februar 2026 - kl. 15.02

- Det er et valg, jeg har taget, stadig at være i live

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

- Det føles som en præstation for mig, at jeg sidder her i dag. Det er et valg, jeg har taget, stadig at være i live.

Det siger 19-årige Ida Maria Rysholt Klausen, som voksede op i Mosbjerg. Hun er en af deltagerne i forestillingen "Alle kommer et sted fra", som tirsdag 24. og onsdag 25. februar kan opleves i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Det er en unik forestilling, født af unge, produceret af unge, fremført af unge, men den kan opleves af alle.

Forestillingen er skabt i et samarbejde, der i første omgang omfattede komponist Viggo Steincke, det regionale spillested Maskinhallen, Billedkunstskolen i Aalborg, Forfatterskolen i Brønderslev og Eventteknikeruddannelsen på EUC Nord - velvilligt støttet af Region Nordjylland og Kulturkanten. Siden er flere deltagere kommet til.

Viggo Steincke har brugt efteråret på at samle materialet ind og arbejde på den lyd- og billedside, der binder hele forestillingen sammen i en fælles fabel om det, der er med til at forme os.

Materialet er skabt af primært nordjyske unge. Det er forfinet af danser og koreograf Lærke Winther Tophøj, og på scenen står stærke kreative talenter.

I den sidste del af processen bæres produktionen af 16 eventteknikerelever. Unge, som kommer fra hele kongeriget, og med deres viden og håndværk sætter det sidste nationale aftryk på fablen.

En fabel, der fortælles i en professionel high-tech kulisse, hvor publikum sidder midt i forestillingen og får indtrykkene serveret i et utraditionelt mix af performance, lyd, lys og video.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...