Gå til hoved-indhold
20. februar 2026 - kl. 14.02

Chris MacDonald kommer på besøg i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Chris MacDonald kommer på besøg i Frederikshavn med sit oplæg "Op ad bakke, eller?" Besøget er etableret i et samarbejde mellem Frederikshavn Teaterforening og Erhvervshus Nord.

- Chris vil forsøge at vise en vej, vi kan gå uden at blive alt for forpustede i livet, fortæller formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Det sker onsdag 15. april 2026 kl. 18.30 på Frederikshavn Gymnasium. Køb billet her.

Chris MacDonald punkterer myten om, at det er "lysten, der driver værket", og han deler med skøn selvironi sin inspirerende strategi for, hvordan vi som individer og organisationer sikrer, at de afgørende og ufravigelige ingredienser bag sund energi og motivation er på plads.

Under foredraget vil Chris MacDonald komme ind på:

  • Videnskaben bag motivation: Hvis ikke lysten driver værket, hvad gør så?
  • Energihåndtering: God fysisk energi er afgørende for, at vi kan fungere optimalt
  • Ny og vigtig viden om søvn, og motion som de vigtigste redskaber, der skaber sund energi
  • Sociale relationer: Vi har brug for gode sociale relationer for at trives i hverdagen. Det sociale spiller en større rolle for os, end vi aner. Vi er hinandens vigtigste signal om tryghed

Der vil være bogsalg ved Din Boghandel, der har lovet, at de laver et godt tilbud til os på bogen Ikke til forhandling. Chris MacDonald signerer bogen, hvis man vil have det.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...