"Ung" 32-årig begejstret over Frederikshavn Kommunes nye tiltag: UNGfrh

Jeg synes, at det er virkelig positiv læsning med sådan et tiltag som dette!

Selvom jeg efterhånden nu er 32 år og måske ikke helt "ung ung" mere, så ved jeg personligt, hvor svært det kan være som ung at komme ind i frivillige fællesskaber, hvor gennemsnitsalderen for det meste er en del opadgående.

Jeg har selv været frivillig flere steder, siden jeg var 16-17 år. Det har givet mig et unikt netværk af gode folk på tværs af byen og kommunen.

Det er ikke altid nemt at være frivillig, men det er så ubeskriveligt givende på mange punkter at være en del af noget, som kommer mange mennesker til glæde og gavn. Det er unikt, og i hele kommunen er vi heldige at have disse unikke tilbud og tiltag. Der er jo noget for enhver smag rundt omkring.

Som jeg plejer at sige. Historien har vi styr på. Den kan og skal vi ikke betvivle eller glemme. Det, der nu i dag er historie, har nogle stærke kræfter gennem tiden været med til at opbygge. Alt ære og respekt for al deres frivillige tid, der er blevet lagt i de mange forskellige projekter og idéer.

Men hvem skal føre alt dette videre? Det skal de unge da!

Prøv lige at tænke, hvis alt det, der gennem tiden er blevet opbygget, stille dør ud, når de stærke kræfter efterhånden vil falde fra af naturlige årsager. Ingen er jo udødelige for bare at være ligefrem.

At tingene bare dør ud, det er da en skræmmende tanke! Derfor er det virkelig vigtigt at få lukket ungdommen ind i disse fællesskaber.

Jeg tillader mig i dette emne at sige "vi unge". Vi har så meget at lære fra de ældre, men de ældre har også så meget at lære fra "os unge".

Desværre hører jeg fra flere steder, at unge simpelthen opgiver at blive en del af frivillige fællesskaber, fordi det tit og ofte er en sammentømret flok af mangeårige frivillige, der findes de forskellige steder.

Her kommer det så ind, det med at unge kan lære af de ældre.

Nogle unge har muligvis en tilgang til, at der skal være en gulerod for enden af arbejdet. Dette gælder heldigvis ikke alle.

Men hvorfor kan denne gulerod ikke være sammenhold og det at blive en del af fællesskabet?

Personligt har det givet mig en hel del at være frivillig. Nej, det er ikke altid nemt, og aldersforskellen mærkes tit og ofte. Det kan til tider være svært at navigere i, og lysten til at smide håndklædet i ringen og sætte sig hjem og trille tommelfingre på terrassen mærkes.

Det kan være hårdt. Men så er det, at der heldigvis er noget historie, der ringer i hukommelsen. For igen: Hvem skal føre alt dette videre?

Det er "os unge", og det er så her, at de ældre kan lære fra de unge.

Der sker utrolig store udviklinger i alt hele tiden, og der vil det for det meste være de unge, der fører an. Der skal de ældre være klar til at tage imod og tage de unge ind, for det må da være i deres interesse, i mange frivillige tilfælde, deres livsværk, vil blive ført videre.

"Vi unge" er ikke ude på at skubbe de ældre væk, men samarbejde, tillid og beggevejs respekt. Dette vil kunne bygge en ligeså stærk fremtid, som historien har vist sig at være.

I fremtiden vil "os unge" jo også blive de stærke kræfter.

Til sidst vil jeg afslutte med at sige, at man skal huske, at det, "vi unge" skaber eller fører videre i dag, det vil der også være nogen, der engang vil opleve som historien. På den måde er det jo et hjul, der hele tiden skal køre rundt, til glæde og gavn for både ældre og unge.

Jeg håber, at tiltag som dette nye ungenetværk kan være med til at gøre det lettere for unge at blive en del af de mange unikke frivillige fællesskaber, vi har rundt i hele kommunen.

Jeg stiller mig i hvert fald gerne til rådighed for noget så vigtigt som dette, hvis at en 32-årig ildsjæl stadig gerne må kalde sig ung.