Efter en fantastisk Landslejr 2026: FDF Frederikshavn 1 indleder ny sæson
Efter en fantastisk Landslejr 2026 kan FDF Frederikshavn 1 næsten ikke vente med at skyde sæson 2026/27 i gang. Det sker på tirsdag 11. august.
I sommer var 25 deltagere fra FDF Frederikshavn 1 på Landslejr 2026 ved Julsø i Silkeborg sammen med omkring 8.000 andre FDF'ere.
- Vi boede otte nætter i telt, byggede med reb og rafter, legede vandlege, sang omkring lejrbålet, deltog i spændende aktiviteter, spiste masser af slik og ikke mindst var vi en del af et helt særligt fællesskab på tværs af aldre, fortæller leder Amalie Dannesbo, FDF Frederikshavn 1.
Nu glæder FDF'erne sig at fortsætte oplevelserne hjemme i Frederikshavn, når de holder sæsonstart tirsdag 11. august kl. 16.45-18.15.
- Her skal vi blandt andet have klasseoprykning for vores nuværende medlemmer, byde nye børn og familier velkomne og selvfølgelig bruge eftermiddagen på sjove lege og godt fællesskab, lover Amalie Dannesboe.
I FDF mødes børn og unge til leg, aktiviteter, fællesskab og masser af oplevelser i naturen. Der er hold hver tirsdag til alle aldre på Bornholms Allé 2:
Puslinge og tumlinge (0.-2. klasse): Kl. 16:45-18:15
Pilte (3.-4. klasse): Kl. 16:45-18:15
Væbnere (5.-6. klasse): Kl. 19:00-20:30
Senior væbnere (7. klasse - 15 år): Kl. 19:00-21:00
Seniorer (15+ år): Kl. 19:00-21:00




































