Velkommen i din aftenskole – også om dagen
Hvad vil du gerne gå til efter sommeren? Hvor er du i dit liv? I aftenskolen er der noget for den madglade, for musikelskeren, den kreative og den rejselystne. Kom godt igennem efteråret og gå til noget en gang om ugen eller snup et par workshops. Oplev noget sammen med andre!
- Bliv inspireret hos FOKUS Vendsyssel og snup det, der gør dit efterår til en god tid her, opfordrer Kirsten E. Højrup fra FOKUS Vendsyssel.
Lær et sprog og mød mennesker!
Skal du på ferierejse? Er der nye i familien? Alt er bare sjovere, når man kan tale sammen. Der er kurser med sprog i en række byer i Vendsyssel, og i Frederikshavn kan du få tysk med Joakim Gottlieb-Hoffmann og fransk med Ulla Rømer. Bliv klogere på det sprog, du ønsker dig, og få landets kultur med oveni.
Krea- Krea- Krea!
Brug efteråret på at strikke, tegne, hækle, lave linoleumstryk, kniple, modelbygning og male.
- Der er SÅ meget at fordybe sig i, og i Frederikshavn kan du gå til slægtsforskning både som kursus og workshop. Det kan du også med modelbygning (diorama). Der er også en workshop med linoleumstryk og kunstkursus. Prøv noget nyt, og gør noget, som gør dig glad, siger Kirsten E. Højrup.
Alle kurser og workshops med krea og kunst kan ses her.
Oplev madglæde sammen!
At lave mad må gerne være både sundt, sjovt og lækkert. Snup et inspirerende kursus og oplev ny madglæde. I Frederikshavn kan du vælge mellem at få inspiration til lækker mad med mindre kød (Vegetar og Vegan), eller fordyb dig i det franske køkken med franske Isabelle Villard.
Se kurser med madglæde her.
Bliv klogere på dig selv
Få skuldrene ned og find ny energi med mindfulness eller opdag, hvad meditation kan gøre for dig. På kurserne i Frederikshavn med selvudvikling gennem mindfulness og kursus i meditation for begyndere møder du underviser Piaaye Naomie Sommer. Det handler alt sammen om at gøre noget godt for dig selv.
Lær at spille – eller kom videre!
I Frederikshavn kan du både lære at spille klaver og guitar. Eller du kan komme videre på dit eget niveau. Fordyb dig i musikken op opdag glæden vil at spille. Se kurserne med musik her.
YOGA i Strandby
Yoga er for alle, og den klassiske Hatha Yoga er for dig, der ønsker at styrke kroppen, finde ro og skabe mere balance i hverdagen – uden at skulle presse dig selv ud over dine grænser. Her er der fokus på din krop, dit tempo og dine muligheder. Din underviser er Heidi Kure, og det foregår i Strandby.
Øvelserne er, så du kan være med uanset eventuelle skavanker, fysiske begrænsninger eller tidligere erfaring med yoga. Det vigtigste er, at du lytter til kroppen – ikke at du kan nå dine tæer. Mere om YOGA i Strandby her.
Højskole en gang om ugen
Vidste du, at du kan gå på højskole en gang om ugen i Frederikshavn? Snup den gode pakke og vær med 10 gange i Det Musiske Hus til højskolesang, foredrag og den gode kaffepause. Efteråret byder på 10 meget forskellige foredrag med indblik og indsigt i en række emner. Det er nemt – du skal bare være med!
- Gør efteråret til en god tid – gå til noget sammen med FOKUS Vendsyssel - din aftenskole i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø kommuner, lyder det fra Kirsten E. Højrup.







































