Gå til hoved-indhold
09. september 2026 - kl. 00.09

Diabetesforeningen Frederikshavn byder velkommen til et foredrag om foden og fodsår

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Torsdag 10. september byder Diabetesforeningen Frederikshavn velkommen til et foredrag om foden og fodsår. Det foregår i Frivilligcenter Frederikshavn i Danmarksgade 12 fra kl. 19.00-21.30.

Der vil være et foredrag ved læge Mette Krabsmark Borbjerg, hvor emnet er foden og fodsår. Mette Krabsmark Borbjerg er kandidat i medicin og ph.d.-fellow. Hun er til daglig tilknyttet Aalborg Universitetshospital og Ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center Nordjylland. Som en del af en forskningsgruppe fokuserer hendes arbejde på diabetisk smertefuld neuropati.

I gruppen er det primære forskningsområde diabetiske senkomplikationer med særligt fokus på diabetisk neuropati, neuropatiske smerter og den diabetiske fod.

Med sin forskningsbaserede tilgang har hun særlig viden om diabetisk neuropati, neuropatiske smerter og sammenhængen med fodproblemer hos personer med diabetes.

- Kom og få indsigt i et vigtigt og aktuelt emne – formidlet med både faglig tyngde og praktisk relevans. Der er ingen tilmelding – du møder bare op. Dørene åbnes kl. 18.40. Vi håber at se dig til en lærerig aften, lyder det fra bestyrelsen fra Lokalforeningen Frederikshavn

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...