Gå til hoved-indhold
18. juni 2025 - kl. 13.06

DrinxSjøbeck indgår hovedsponsoraftale med Den Danske Billard Union

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

DrinxSjøbeck - med hovedsæde i Frederikshavn - og Den Danske Billard Union (DDBU) har indgået en officiel hovedsponsoraftale, der giver DrinxSjøbeck en central rolle i udviklingen og udbredelsen af Skomar-disciplinen samt i afviklingen af nationale Skomar-events.

Sponsoraftalen er en naturlig forlængelse af et mangeårigt samarbejde, der tog sin begyndelse, da det daværende firma Sjøbeck Øl & Vand for cirka syv år siden begyndte at engagere sig i Skomar og særligt DSM-turneringen, som ofte blev spillet hos firmaets kunder.

Siden har både virksomheden og sporten gennemgået en markant udvikling, idet Sjøbeck Øl & Vand 1. januar 2024 fusionerede med Drinx under navnet DrinxSjøbeck, og Skomar i samme periode er blevet en udbredt sportsgren med stigende tilslutning fra klubber, værtshuse og tv-seere over hele landet.

Den nye hovedsponsoraftale er indgået med Tommy Toft, CEO for DrinxSjøbeck, og markerer starten på et stærkt og langsigtet samarbejde:

- Vi ser store muligheder i samarbejdet med DDBU. Skomar spilles i høj grad på de steder, hvor vores kunder og samarbejdspartnere færdes. Det skaber en synergi, som kan bidrage til at styrke både sporten og de fællesskaber, der følger med, udtaler Tommy Toft.

Som led i partnerskabet relanceres DSM - Danish Skomar Masters - i en ny og opdateret form: DrinxSjøbeck Masters. Den nye turnering viderefører traditionerne med en fornyet ambition og et moderniseret format. Derudover får det nye Matchplay-format den officielle undertitel: Fueled by DrinxSjøbeck.

Aftalen understreger parternes fælles mål om at udvikle Skomar både sportsligt, organisatorisk og socialt i de kommende år.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...