Gå til hoved-indhold
10. august 2015 - kl. 13.08

Endnu et historisk højt optag på MARTEC

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Det flotte optag sker samtidig med, at der gennemføres omfattende renoveringer og tilbygninger hos MARTEC på Hånbækvej.
  • 4 af 4
    Det flotte optag sker samtidig med, at der gennemføres omfattende renoveringer og tilbygninger hos MARTEC på Hånbækvej.
Af: Kanal Frederikshavn

Der er udsigt til fuldt hus på det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn, når de sidste studerende begynder i næste uge. I alt 127 nye studerende tager i august hul på uddannelsen til maskinmester – og der er allerede fuldt hus på de øvrige søfartsuddannelser.

Det flotte optag sker samtidig med, at der gennemføres omfattende renoveringer og tilbygninger. Værelserne på skolehjemmet gennemgår en omfattende renovering og modernisering. Samtidig udvides MARTEC på Hånbækvej med en ny stor tilbygning og alle lokaler renoveres som et led i at gøre studie- og arbejdsmiljøet både lysere og mere moderne. Skolen får flere undervisningslokaler, nye indendørs og udendørs opholdszoner samt en stor multisal.

De mange nye studerende har udsigt til særdeles gode jobmuligheder, da ledigheden for maskinmestre og i de øvrige søfartserhverv praktisk talt er ikke eksisterende. Maskinmestrene finder i dag beskæftigelse overalt i samfundet indenfor både industri, forsyningsvirksomhed, energi- og miljøsektoren samt naturligvis i de maritime og offshore relaterede erhverv.

- Vi er rigtig glade for, at de unge vælger de maritime uddannelser til, da de i høj grad efterspørges af virksomhederne. Det er naturligvis også dejligt at så mange unge har valgt MARTEC som studiested. De får muligheden for at studere i en region, hvor den maritime branche er i rivende udvikling, og hvor virksomhederne har tradition for at engagere sig i og påvirke deres uddannelser, udtaler direktør Pia Ankerstjerne.

Ud over maskinmester-, maskinist- og skibsassistentuddannelserne er der optaget et nyt hold på HF Søfart. Den maritime HF er et samarbejde mellem MARTEC, Skagen Skipperskole og Frederikshavn Gymnasium og HF. Uddannelsen indeholder - ud over en fuld HF - også en fuld uddannelse som ubefaren skibsassistent, som blandt andet foregår ombord på Skoleskibet DANMARK. HF-SØ uddannelsen giver et halvt års merit til maskinmester- og skibsfører uddannelserne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...