Gå til hoved-indhold
27. august 2025 - kl. 20.08

Engagerede elever fra Frederikshavn Friskole på virksomhedsbesøg hos Dafolo

  • 1 af 4
    Administrerende direktør Henrik Brandt gav eleverne indblik i hverdagen hos Dafolo.
  • 2 af 4
    Distributionschef Kim Jensen viste eleverne rundt i en af Dafolos lagerlokationer.
  • 3 af 4
    Dafolo plukker, pakker og sender ordrer for mere end 350 forlag.
  • 4 af 4
    Som tak for besøget fik eleverne en lille gave med hjem fra Dafolo.
Af: Michael Frederiksen

Elever fra 8. og 9. årgang på Frederikshavn Friskole har netop fået indblik i hverdagen hos Dafolo og jobmulighederne i de forskellige afdelinger.

Eleverne fra Frederikshavn Friskole fik et unikt blik ind i hverdagen hos Dafolo på Suderbovej i Frederikshavn. Her blev de præsenteret for virksomhedens forskellige forretningsområder, virksomhedens værdier og hørte, hvordan organisationen har udviklet og tilpasset sig markedsvilkår og nye teknologier siden etableringen i 1957.

Elever blev også præsenteret for den brede vifte af medarbejderprofiler, der varetager den daglige drift som for eksempel forlagsredaktører, grafiske designer, it-udviklere, UX-designer, lagerassistenter og bogholdere.

Besøget bød også på en rundvisning i en af Dafolos lagerlokationer med tusindvis af bøger, hvor eleverne fik et kig bag kulissen, hvor der hver dag modtages pallevis af varer, og ordrer plukkes, pakkes og sendes for mere end 350 forlag, der anvender Dafolo som logistikpartner.

Om besøget siger administrerende direktør Henrik Brandt:

- Vi vil gerne inspirere de unge mennesker og vise, hvor mange forskellige veje, man kan gå her hos Dafolo – uanset om det er inden for IT, administration, forlag eller logistik. Jeg håber, at eleverne tog inspirerede herfra med masser af gode idéer til deres fremtidige karrierevalg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...