Gå til hoved-indhold
03. september 2026 - kl. 15.09

Farmors Café i Frederikshavn lukker - vil du overtage caféen?

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Peter Marquard

Har du en drøm om at få de egen café, har du nu chancen. Elin Hovedskov stopper ved udgangen af september som indehaver af Farmors Café i den nordlige ende af Danmarksgade i Frederikshavn. Hun stopper af helbredsmæssige årsager.

- Efter 10 dejlige år og rigtig mange serveringer er tiden kommet til at sige tak for denne gang. Af helbredsmæssige årsager har jeg truffet den svære beslutning at lukke Farmors Café med udgangen af september. Det er med vemod og stor taknemmelighed, at jeg siger farvel til et sted, som har fyldt så meget i mit liv gennem de sidste 10 år, skriver Elin Hovedskov på cafeens Facebook, hvor hun sender er særlig tak til alle de lokale og trofaste gæster, som er kommet igen og igen.

Ifølge Elin Hovedskov står der en nøgleklar café med personale klar, hvis man har mod og lyst til at prøve livet som ejer af en café, og Elin Hovedskov tager gerne en uforpligtende snak om mulighederne over en kop kaffe.

- Jeg sender også en kæmpestor og hjertelig tak til mit fantastiske personale, som med engagement, smil og godt umærket har været med til at gøre Farmors Café til det sted, det er. Også en stor tak til vores samarbejdspartnere, leverandører og alle de mennesker, der gennem tiden har været en del af Farmors Café. Tak for jeres besøg, opbakning, samarbejde og alle de hyggelige stunder. Jeg håber at se rigtig mange af jer i løbet af september, så vi sammen kan få sagt ordentligt farvel, skriver Elin Hovedskov.

Elin Hovedskov overtog Farmors Café fra Conny Fredborg i februar 2017.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...