89 ud af 91 – det skal kunne mærkes, at vi vil erhvervslivet
Bjarne Borggaard Madsen (C), Elling, har skrevet dette indlæg: 89 ud af 91. Det er Frederikshavn Kommunes placering i Dansk Industris nye måling af lokal erhvervsvenlighed. Det er svært at forklare væk som et enkelt dårligt år. I 2022 lå vi nummer 17. Siden er det blevet til 63, 73, 87 og nu 89. Når en udvikling fortsætter fire år i træk, er den værd at tage alvorligt.
DI's måling er ikke et facit på hele kommunens erhvervsliv. 81 lokale virksomheder har svaret, og de repræsenterer mindst 3.252 arbejdspladser, svarende til 18 procent af den private beskæftigelse.
Samtidig placerer IRIS Groups registerbaserede analyse af de faktiske erhvervspræstationer Frederikshavn-Læsø omkring midten af feltet. Erhvervslivet er altså ikke ved at falde sammen.
Problemet er et andet: Alt for mange virksomheder oplever ikke kommunen som en tilstrækkelig god medspiller.
Det ses tydeligt på byggesagsområdet. Frederikshavn ligger nummer 87, når virksomhederne vurderer kompetent og effektiv byggesagsbehandling. Det er ekstra tankevækkende, fordi kommunen allerede i budget 2024 afsatte 1,5 mio. kr. årligt til to ekstra medarbejdere for at få plan- og byggesager hurtigere igennem.
I budget 2026 er der, oveni, oprettet en ny erhvervsenhed med fire årsværk, heraf to nye, og afsat penge til en ny kommuneplan. Der mangler altså ikke initiativer. Spørgsmålet er, hvornår virksomhederne kan mærke dem.
Her synes jeg samtidig, det er rimeligt at anerkende det arbejde, der er sat i gang i det nye Udvalg for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse. Styrelsesvedtægten giver udvalget ansvar for blandt andet virksomhedsservice, rekruttering, fastholdelse, opkvalificering og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dagsordenerne viser også et fokus på arbejdsmarkedstal, uddannelsesvalg, budgetprioriteringer og koblingen mellem unge, uddannelse og virksomheder. Det er den rigtige retning.
Der er også et konkret lyspunkt. 31,2 procent af de unge søgte i 2026 en erhvervsuddannelse mod 24,9 procent året før, og udvalget har sat et mål på 35 procent i 2027. Det skal vi bygge videre på.
Det passer samtidig præcist ind i en større tendens. På landsplan peger knap fire ud af ti virksomheder på adgang til kvalificeret arbejdskraft som den vigtigste kommunale prioritet. Infrastruktur og transport er rykket op på andenpladsen og nævnes nu af 33 procent mod 30 procent sidste år. Arbejdskraft og muligheden for faktisk at komme frem til arbejdspladsen hænger sammen.
Men erhvervsvenlighed kan ikke placeres i ét udvalg. I den nye styrelsesvedtægt ligger de overordnede erhvervs- og turistmæssige forhold samt servicekultur og forenkling under Udvalget for Økonomi og Strategi. Den sammenhængende myndighedsbehandling af virksomheder, byggetilladelser og planforhold ligger i Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser. Veje og kollektiv trafik ligger i Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur.
For en virksomhed er den organisatoriske opdeling ligegyldig. Den møder Frederikshavn Kommune som én kommune.
Derfor bør 89.-pladsen bruges som en startlinje. Ikke til endnu en handlingsplan, men til få, synlige mål, som vi følger løbende: svartider, sagsforløb, virksomhedernes tilfredshed, rekruttering og uddannelsessamarbejde. Og når en virksomhed har en sag, bør én person have ansvaret for at få den gennem systemet.
Det afgørende er ikke, om vi næste år kan forklare vores placering lidt bedre.
Det afgørende er, om virksomhederne kan mærke en forskel.
