Gå til hoved-indhold
01. september 2026 - kl. 22.09

SEIF går målamok i serie 2 - har scoret 16 mål i de seneste to kampe

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Hovedparten af de lokale serieklubber i fodbold var i aktion tirsdag aften. FfI's førstehold spillede topkamp i Nørhalne, og IF Skjold Sæby jagtede tiltrængte point i Hjørring. SEIF gik målamok i Hirtshals. De har nu scoret 16 mål i de seneste par kampe.

Serie 1, pulje 6:
IF Skjold Sæby dumpede ned på sidstepladsen, da holdet tirsdag aften tabte 3-0 ude til Hjørring IF. Fire nederlag i fem kampe er status for sæbynitterne, som først skal i aktion igen fredag 11. september ude mod Hirtshals Boldklub.

Serie 2, pulje 12:
Topkampen mellem IF Fremad Nørhalne og FfI endte 0-0. Publikum på Nørhalne Stadion var vidner til 90 intense minutter, hvor begge hold havde et par gode chancer. Den tidligere FfI-keeper Christian Jørgensen, som nu spiller i IF Fremad Nørhalne, blev noteret for en flot refleksredning i anden halvleg.

Det var FfI's første pointtab i efteråret. Holdet ligger på førstepladsen, fire point foran SEIF.

SEIF vandt 10-1 ude over Hirtshals' andethold. Vanvittige cifre i serie 2. Søren Mølbjerg Toft og Kasper Grøntved lavede hattrick. Jeppe Birklykke scorede to mål, men tillod sig også at brænde et straffespark.

Begge lokale hold spiller igen i weekenden. FfI skal lørdag kl. 12.00 en tur til Hirtshals, mens SEIF - ligeledes lørdag - får besøg af Vodskov. Der er kampstart kl. 13.00

FfI 2 spiller lørdag kl. 16.00 hjemme mod IF Fremad Nørhalne.

Serie 4, pulje 48:
FC Vakok vandt 3-1 ude over FfI og avanerede til førstepladsen. Flot af oprykkerne. Jan Mendes blev dobbelt målscorer. Han øgede til slutresultatet, da FfI havde to spillere udvist i 10 minutter, og FfI's Mads Svøb Sortkær fik rødt kort i det 80. minut.

SEIF's andethold har kun spillet tre kampe og har chancen for at stryge til tops i puljen, når de spiller hele fem kampe i perioden fra torsdag 3. september til lørdag 12. september.

Serie 4, pulje 50:
Der var topkamp mellem Voersaa IF og Dybad/Hørby, og gæsterne vandt 4-1. Efter fire sejre i de første fire kampe har Voersaa IF nu tabt holdets seneste par kampe. 

Dybvad/Hørby er nyt tophold, men Hjørring AIK Frem har maksimumpoint på andenpladen, og de har spillet to kampe færre.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...